Et år på Oure Idrætsefterskole, mødet med en særlig lærer og en venneflok for livet, fik afgørende betydning for, at Kasper Schmeichel i dag er målmand på Premier Leagues tophold og på landsholdet. Med på efterskolen var også forfatteren til denne artikel, BTs journalist Johan Lyngholm, der har opsøgt sin og Kasper Schmeichels fælles fortid.

(...)Nu står jeg der. Ansigt til ansigt med en Schmeichel. Jeg har været der før, når jeg har løbet rundt på knoldede fodboldbaner og forestillet mig at passere Peter Schmeichel i en Champions League-finale, men nu løber jeg ned mod en ’rigtig’ Schmeichel. Ikke dén Schmeichel, men hans 14-årige søn Kasper(..) 
                                 
Scenen er 15 år gammel og udspillede sig en aften på Oure Idrætsefterskole på det sydøstlige Fyn. Dengang var forfatteren bag denne artikel en 15-årig forvirret knægt med sin gang på tennislinjen, mens Kasper Schmeichel, søn af legenden Peter Schmeichel, var blandt spillerne på Oures fodboldlinje. 15 år senere er Kasper Schmeichel en international stjerne med kurs mod et sensationelt engelsk mesterskab, mens undertegnede sidder i et lummert redaktionslokale i Pilestræde i København.

Denne historie er fortællingen om, hvordan Kasper Schmeichel startede sin vej mod toppen. Fodbolden var han vokset op med, men det var et efterskoleophold på fynske Oure, der fik kærligheden til målmandsspillet til at blomstre og for alvor satte gang i drømmen om en stor karriere. Og så gav det ham venner for livet.

»På Oure mødte jeg et miljø og en træner, som gav mig lyst til at gøre endnu mere ved målmandsspillet,« sagde Kasper Schmeichel i et interview til Euroman i 2014.

Den træner var Bo Pedersen. Læreren på fodboldlinjen, som arbejdede dagligt med den unge Kasper Schmeichel, der var endt på Oure og som de fleste af sine skolekammerater stod uden en målrettet plan for livet. Det ændrede sig.

Bo Pedersen blev en nøglefigur og har stadig en vigtig plads i Kasper Schmeichels liv. Da målmanden blev gift sidste år, var Bo Pedersen med til hans polterabend.

»Jeg er da meget smigret over, at han har nævnt mig i flere forskellige sammenhænge, men jeg tror bare, at det var hans kærlighed til spillet, som fik lov til at florere på Oure. Her kunne han bare boltre sig. En redning var ikke bare en redning. Det var livgivende på mange planer og niveauer,« siger Bo Pedersen fuld af beskedenhed om den knægt, han i dag har svært ved at forstå er på vej mod et sensationelt engelsk mesterskab i målet for Leicester.

Banerne ved idrætsefterskolen i Oure, hvor Kasper Schmeichel for alvor fik smag for fodboldgerningen
Banerne ved idrætsefterskolen i Oure, hvor Kasper Schmeichel for alvor fik smag for fodboldgerningen Foto: privat
Vis mere

Når Bo Pedersen husker tilbage på skoleåret 2001/2002, tænker han særligt på den dedikation, han oplevede hos knægten Kasper. Efternavnet gjorde ham ikke til noget, der i sig selv kaldte på særbehandling, men dedikationen var unik. Faktisk voldsom. Der var blandt andet en episode ved et indendørsstævne, hvor Kasper Schmeichel og tre holdkammerater blev fanget fremme på banen, hvorefter bolden rullede ned mod det tomme mål. Schmeichels holdkammerater stoppede op velvidende, at bolden ikke kunne stoppes. Ikke Kasper Schmeichel.

»Han løb alt, hvad han kunne, selvom alle kunne se, den gik i mål. Det resulterede i, at han løb ind i målet med fuld knald, så det væltede først den ene vej og så tilbage igen, så han faktisk blev fanget i målets net,« griner Bo Pedersen om episoden, der bare var en af mange eksempler på et ekstraordinært vindergen.

»Det var jo lidt komisk, men samtidig et udtryk for en vindermentalitet, der var fuldstændig outstanding. Det er jo det, der driver ham, og det har han altså fra sin far. Han var lige så fuldstændig vanvittig med sådan noget. Det kan man ikke påtage sig, det er noget man har.«
                                        
(..).Jeg nærmer mig målet. Han er yngre og mindre end mig. Ham skal jeg da score på. Ja, han hedder Schmeichel, men han er jo ikke en gang fast mand på skolens fodboldhold! Han kæfter op og lever sig ind i kampen med liv og sjæl, selvom vi bare spiller for sjov. Det kan godt være, han er vokset op blandt Ryan Giggs og David Beckham og ivrigt taler om det i tv-stuen, men nu skal jeg vise ham(...)
                         
Kasper Schmeichel spildte ikke tiden på Oure. Der blev spillet fodbold hver dag og hele tiden. Undervejs blev en fransk-eksamen afleveret på fem minutter, fordi græsset kaldte. Det handlede om fodbold. Og kun fodbold.

Skolefoto fra Oure Idrætsefterskole årgang 2001/2002, hvor forfatteren til artiklen, John Lyngholm, den tidligere landsholdsmålmand Lars Høghs søn, Jonas Høgh (dengang Pedersen) og så den unge Kasper Schmeichel kan ses rammet ind med rød ring
Skolefoto fra Oure Idrætsefterskole årgang 2001/2002, hvor forfatteren til artiklen, John Lyngholm, den tidligere landsholdsmålmand Lars Høghs søn, Jonas Høgh (dengang Pedersen) og så den unge Kasper Schmeichel kan ses rammet ind med rød ring Foto: Privatfoto
Vis mere

Blandt kammeraterne var Jonas Høgh. Søn af OB-legenden Lars Høgh, der gennem flere år som landsholdsreserve havde opbygget et venskab med Peter Schmeichel. Venskabet var gået en generation videre gennem sønnerne og det var blandt andre Jonas Høgh, der opfordrede Kasper Schmeichel til at tage et år på efterskolen. Jonas Høgh husker en ung, men også lidt umoden Kasper, som checkede ind med et voldsomt temperament og uden de helt store sociale kompetencer.

»Selv når vi stod på Oure Mark en sen aften og hyggede os med nogle straffespark, så var hver bold liv eller død for Kasper. Hvis vi scorede et kongemål på ham, som ingen i verden ville kunne tage, så stod han alligevel og råbte og skældte sig selv ud. Det var helt grotesk,« fortæller Jonas Høgh, som på opfordring af Bo Pedersen en dag sparkede bolden ved siden af mål for derefter at råbe alle de grusomheder, som Kasper Schmeichel plejede at rase ud.

»Der blev Kasper helt rød i hovedet og kunne godt se, hvordan det så ud. Men omvendt gjorde han det igen ved næste bold. Kasper var ligeglad. Det, der betød noget for ham, var, hvad der skete i målet og inde i hans hoved. Jeg tror, det udviklede en vild psyke og mentalitet hos ham,« siger Jonas Høgh, som i dag stadig har kontakt til Kasper Schmeichel og var med til hans bryllyp sidste år. I øvrigt sammen med to øvrige Oure-kammerater, som var udpeget til målmandens ’best men’.

Jonas Høgh er ikke i tvivl. Efterskoleåret på Oure kan ikke overvurderes i forhold til Kasper Schmeichels karriere. Og liv i det hele taget.

»Jeg vil næsten æde min hat på, at det har været det vigtigste og mest afgørende år i hans liv. Jeg var på Oure for at score damer, venskaber og det sociale, men jeg tror, at Kasper fandt sit mål for livet. Han har helt sikkert altid haft drømmen, men på Oure var det som om, det hele gik op i en højere enhed. Der begyndte han at gå målrettet efter det, han ville og samtidig kom han lidt væk fra familiens osteklokke,« siger Jonas Høgh, som fik arrangeret, at Kasper Schmeichels lærer og træner fra Oure dukkede op på polterabenden.

»Han troede, der ville komme en stripper, men så var det Bo Pedersen,« griner Jonas Høgh og fortæller, at modtagelsen ikke kunne have været bedre.

»Det var tydeligt, at der ikke var et menneske på jorden, som Kasper hellere ville se komme ind. Han var helt oppe og køre og snakkede med Bo i flere timer. Vi vidste, hvor vigtig Bo og Oure har været for Kasper«.

(...)nu gælder det. Jeg tager trækket. Men nej. Med armene spredt ud som et gigantisk vingefang kaster den lyshårede knægt sig ned i mine fødder. Haps! Bolden er væk og allerede i spil igen. Der røg muligheden for at score på en Schmeichel. Måske ham Kasper bliver til noget en dag(..).

Den unge Kasper Schmeichel ses på Oure Idrætsefterskoles træningsbaner
Den unge Kasper Schmeichel ses på Oure Idrætsefterskoles træningsbaner Foto: privat
Vis mere

                       
Det er nu 15 år siden, at årgang 01/02 regerede på Oure og tiden vil aldrig blive glemt. Hverken for mig, der har skrevet denne artikel, Jonas Høgh eller Kasper Schmeichel. Og Bo Pedersen vil heller aldrig glemme, hvordan superstjernen i Leicester og på landsholdet kastede sig rundt på Oure Mark fyldt med en blanding af glæde, frustration og pure dedikation.

Som han siger med stemmen fuld af stolthed.

»Jeg kan ikke lade være at grine, når jeg ser ham i Leicester. Det er jo utroligt, at man har en aktie i det vanvid, der står nede mellem de to stænger der. Er du sindssyg, hvor er han god!«

.......................................................................................................................................................

Sådan gik det efter Oure


Kort efter Oure idrætsefterskole og lidt træning med Brøndbys ynglingehold blev Kasper Schmeichel inviteret til prøvetræning i Manchester City, hvor han fik en kontrakt. Her kom han til at stå i skyggen af store rutinerede målmænd, inden klubben valgte at satse på den unge Joe Hart.

Kasper Schmeichel, da han stod på mål for Manchester City tilbage i 2007
Kasper Schmeichel, da han stod på mål for Manchester City tilbage i 2007 Foto: ALESSIA PIERDOMENICO
Vis mere

Undervejs endte Kasper Schmeichel som kastebold med ophold i mindre klubber som Bury, Darlington, Coventry, Cardiff og skotske Falkirk, inden tiden som lejesvend sluttede med et skifte til Notts County. Her blev han kollega med målmanden Kevin Pilkington, der havde været reserve for Peter Schmeichel i Manchester United og set Kasper Schmeichel vokse op. Han husker tydeligt, hvordan Kasper Schmeichel kom til klubben med et kæmpe drive.

»Det var en meget sulten og meget dedikeret person. Han ville være den bedste og krævede hele tiden, at alle andre levede op til deres bedste. Samtidig var han en rigtig behagelig person, som jeg kom godt ud af det med.«

Det blev til 43 førsteholdskampe, inden turen gik videre til Leeds, hvor han også erobrede en stamplads. I 2011 skiftede han så til Leicester, hvor udviklingen er eksploderet. Ifølge Kevin Pilkington har den evige jagt efter spilletid været afgørende for succesen.

»Han var ikke tilfreds med at være nummer to eller tre i Manchester City. Han ville spille fodbold. Den drøm har han realiseret gennem hårdt arbejde og beslutsomhed. Der er mange målmænd, som har det fint med at sidde på bænken og hæve deres løn, men Kasper har aldrig været en af dem. Det har givet bonus for ham.«