Der var gang i de store armbevægelser, da B93/HIK/Ryparken i efteråret 2012 gik sammen om at skabe en ny og markant kvindeklub i København.

Men det projekt hører nu fortiden til. Lørdag tabte med hele 0-18 til OB i landets bedste kvinderække, og mandag valgte klubben at trække holdet fra 3FLligaen.

- Samarbejdet mellem klubberne blev startet for at give piger og kvinder mulighed for at få samme vilkår som drenge og mænd, hvilket har været svært. Projektet er nu løbet tør for kræfter, penge og spillere. De drivende kræfter omkring holdet har ikke mere energi til at skaffe de nødvendige ledere og penge, lyder det således i den pressemeddelelse fra klubben.

DBU vil snarest tage stilling til, hvilke konsekvenser B93/HIK/Ryparkens farvel til 3F Ligaen vil få. Muligvis skal holdet fortsætte sæsonen i Serie 1.