Rasmus Elm venter fortsat på et opkald fra Alex Ferguson.

Anders Lindegaard er lige pt. det eneste skandinaviske islæt i Manchester Uniteds førsteholdstrup, men der kan meget vel være mere nordisk blod på vej til De Røde Djævle. Igennem længere tid har den svenske midtbanespiller, Rasmus Elm, nemlig været linket til de forsvarende engelske mestre, og det rygte lever stadig i bedste velgående.

- Jeg venter på, at Sir Alex skal ringe. Der har været talt om Manchester Uniteds interesse i flere måneder, men jeg har ikke hørt noget fra dem. Det drejer sig lidt for meget om rygter lige for tiden, og til dem er der ikke så meget, jeg kan sige, siger Rasmus Elms, agent, Patrick Mörk, til IB Times og fortsætter:

- Rasmus er åben og lukker igen døre på forhånd. Han har ingen foretrukne klubber, men det er klart, at det er smigrende, når en klub som Manchester United nævnes. Men hvor stor deres interesse er, ved jeg som nævnt ikke, siger Patrick Mörk.

Rasmus Elm er til dagligt klubkammerat med Simon Poulsen i AZ Alkmaar, og han har været en af klubbens helt store oplevelser i denne sæson, hvor det blandt andet er blevet til otte scoringer.