Ajax havde fire danskere i aktion tirsdag aften, da de snuppede det ene point ude mod Manchester City i Champions League.

På flere internationale fodboldsites er der fine karakterer at hente for Ajax-danskerne, der tirsdag aften spillede Champions League.

Christian Poulsen, Lasse Schöne, Christian Eriksen og Viktor Fischer. De tre førstnævnte startede inde for Ajax Amsterdam, da de tirsdag aften spillede 2-2 ude imod Manchester City. Viktor Fischer fik de sidste minutter på banen.

På Goal.com får Lasse Schöne og Christian Eriksen den næsthøjeste karakterer 3,5 kun overgået af den dobbelte målscorer Siem de Jong, 4. Christian Poulsen er blevet tildelt middelkarakteren 3.

Om Lasse Schöne skriver Goal.com:

- Han viste stor bestræbelse på at komme fra boks til boks, udfyldte sine defensive pligter og støttede samtidig angrebet. Han var ikke så sikker som Siem de Jong, når Ajax kom frem og prøvede at holde besiddelse, mens de blev presset. Men han fastholdte sin entusiasme hele tiden.

Om Christian Eriksen skriver Goal.com:

- Gjorde et enormt vigtig stykke arbejde for sit hold som falske nier. Ajax havde ikke bolden nok i de farlige områder, for at han konstant var farlig, men han gjorde sig farlig via flere afleveringer. Mere vigtigt var, at han formåede at holde i bolden, når han modtog den, og dermed kunne holdkammeraterne reorganisere og tage en pause, når han driblede væk fra Kompany og Nastasic.

Om Christian Poulsen skriver Goal.com:

- En stor læser af spillet og altid placeret godt at indsætte en tackling eller erobring. Han holdte bolden ved hele tiden at kigge efter den simple aflevering ud til back og kanterne.

På SkySports modtager de tre startende danskere alle karakteren 7, klart over middel. Her har brugerne af sitet også stemt, og med snittet 8,2 er Christian Eriksen i en klasse for sig selv blandt alle de vurderede spillere.

Viktor Fischer fik kun de sidste minutter på banen, hvor han faktisk nåede at afslutte hele to gange, men de få minutter var ikke nok til at kunne gøre megen væsen af sig.