Kader Mangane skifter til Sunderland på en lejeaftale for resten af sæsonen.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Martin O'Neills Sunderland har i dag hentet en forstærkning til forsvaret, idet den senegalesiske stopper Kader Mangane skifter til Black Cats på en lejeaftale gældende for resten af sæsonen.

- Kader giver os flere muligheder og mere kvalitet i truppen. Han vil øge konkurrencen om pladserne i forsvaret, og vi er meget glade for, at han er kommet til klubben, siger O'Neill i forbindelse med skiftet, som blev offentliggjort for kort tid siden.

Mangane skifter fra Al Hilal, og han er mest kendt for at have lavet en vanvidstackling, da han spillede i franske Rennes. Den tackling kostede Valenciennes' midtbanespiller Jonathan Lacourt et brækket ben tilbage i 2009.

Sunderland ligger i øjeblikket nummer 14 i Premier League, og møder i næste runde Wigan på udebane, hvor Mangane altså kan få debut for sin nye klub.

tipsbladet.dk