Suarez-handel på plads - Barcelona får megarabat på angriberen
Barcelona-stjernerne kan se frem til at byde en ny prominent holdkammerat velkommen efter sommerferien.
Luis Suarez er på plads i Barcelona efter intense forhandlingerne mellem Liverpool og den spanske storklub siden weekenden. Det er stort set alle store lokale medier i Barcelona og Liverpool enige om.
Til gengæld fortæller Barcelona-avisen El Mundo Deportivo onsdag, at Barcelona har forhandlet en megarabat ind i transferssummen på Luis Suarez.
Liverpool krævede angiveligt 705 mio. kr. for sidste sæsons Premier League-topscorer, men på grund af karantænedommen på udelukkelse af al fodbold de næste fire måneder, så er englænderne gået med til at sænke prisen.
Ifølge Mundo Deportivo skal Barcelona derfor "kun" betale 547 mio. kr. for Uruguay-angriberen, der blev smidt ud af VM, efter han bed Italiens Giorgio Chiellini.
Engelske medier som Liverpool Echo skrev dog senest tirsdag, at Liverpool får deres oprindelige krav på lidt over 700 mio. kr. opfyldt.
Om det har ændret sig med de sidste forhandlinger sent tirsdag aften er uvist, og i så fald hvilke medier der har den rigtige pris.
Luis Suarez ventes at flyve fra Uruguay til Barcelona, så snart handlen bliver officiel, hvilket ventes at blive en af de kommende dage, og så kan han blive præsenteret på Camp Nou.
Man er dog lidt spændt på, hvor mange tilskuere, der vil møde op til præsentationen, da Suarez-handlen er en smule kontroversiel med hans historik og mange karantænesager.
Da Neymar blev præsenteret sidste sommer mødte over 50.000 fans op på Camp Nou.
Barcelona har gang i svingdøren i disse dage, for man sender samtidig Chiles offensiv-spiller Alexis Sanchez til Arsenal. Den aftale skulle også være tæt på at blive officiel.
mest læste
weekendavisen
Kan afgøre
valget
Kan afgøre
valget
Kan afgøre
valget
Efterlod små børn
'Langt fra
første gang'
'Langt fra
første gang'
'Langt fra
første gang'
Uhyggelige planer
Han var
målet
Han var
målet
Han var
målet
Drastiske ændringer
Vil ramme
kunderne
Vil ramme
kunderne
Vil ramme
kunderne