KØB PLUS!

Stuttgart henter angriber i Man. United

Manchester United sender den italienske angriber Federico Macheda på lån i Bundesligaen.

Der var et nyt navn i omklædningsrummet, da danske William Kvist her til morgen mødte op til træning i tyske VfB Stuttgart. Et italiensk navn, som kendere af engelsk fodbold med sikkerhed vil nikke genkendende til. 

I jagten på angrebsforstærkning har VfB Stuttgart hentet Manchester Uniteds Federico Macheda til klubben på en lejeaftale, der løber sæsonen ud. 

21-årige Macheda har spillet i den engelske storklub siden 2007, men han har i mellemtiden været lejet ud til både Queens Park Rangers og Sampdoria i hjemlandet. Men her til morgen troppede han for første gang op i Stuttgart.  

- Vi ville have en angriber, og vi er glade for, at vi fik Federico Macheda. Han er hurtig, sulten og passer godt ind i VfB, siger Stuttgarts sportsdirektør Fredi Bobic. 

Federico Macheda debuterede for Mancheter Uniteds førstehold i 2009 med et fantastisk matchvindermål i overtiden af en kamp mod Sunderland. Men siden har han blot spillet 19 officielle kampe for 'De røde djævle.'

Læs også: