Dette er et uddraf af bogen 'Når fodbold gør ondt - historien om Mads Beierholm, Superligaens yngste målscorer', som udkommer d. 28. oktober.

Kapitel seks - Vejle-senior (uddrag)

Vejle Boldklubs Superligaspillere står samlet i gangen hen mod omklædningsrummet under hovedtribunen på det gamle Vejle Stadion. Det er juleafslutning 2001.

Efter nogle timer med forskellige aktiviteter er det tid til at klæde om før spisningen oppe på førstesalen. For at komme ind i omklædningsrummet skal hver enkelt spiller drikke et shot, tage en hjelm på, hamre hovedet ned i bordet og til sidst slå en kolbøtte.

Inde i omklædningsrummet serverer to kvinder drinks og øl til spillerne. De to unge, velskabte kvinder er kun iført små trusser. Stemning-en er høj blandt flokken af mandlige fodboldspillere, som ikke lader sig mærke med, at to næsten nøgne kvinder vimser rundt i omklædningsrummet.

Snarere tværtimod. Vejle-spillerne går i bad, de kommer ud fra badet, og de går nøgne rundt i omklædningsrummet, mens kvinderne har travlt med at servere.

Unge Mads Beierholm er for første gang med til en juleafslutning på seniorplan, og han elsker det.

Han er lige fyldt 17 år. Senere sidder han nyvasket og med kæmmet hår på førstesalen, klar til julefrokosten.

Der mangler dog to spillere. De er stadig i omklædningsrummet med de to kvinder.

Noget senere end alle andre sætter de to Vejle-spillere sig til bords, og straks går snakken. Hvorfor kom de senere op til spisningen? Hvad lavede de med kvinderne i omklædningsrummet? Svaret fra de to er indforståede grin, og det er nok for holdkammeraterne. Så ved de, hvad der foregik.

Det bliver startskuddet til en på flere måder minderig julefrokost, selv om der egentlig ikke er så voldsomt meget at fejre.

Vejlenserne er fanget under nedrykningsstregen efter et efterår med kun to sejre i 14 kampe – i 10 af kampene bliver det endda til alvorlige nederlag, hvilket vinterpausens målscore på 5-37 ubarmhjertigt afslører.

De kummerlige sportslige resultater dæmper dog på ingen måde Vejle-spillernes hang til at feste, og på førstesalen stiger stemningen hurtigt.

På et tidspunkt trækker Mads nedenunder sammen med en af sine holdkammerater.

Mads er ryger, men af den uofficielle slags, så han regner med, de skal ned og have en smøg. Da de kommer ned ad trappen, drejer de til højre og går ind ad den første dør på venstre hånd. Det er dommeromklædningen.

Holdkammeraten låser døren og tager en lille pose med hvidt pulver frem. Han finder en femhundredekroneseddel frem, ruller den og sniffer en bane af det hvide pulver. ’Vil du prøve’ spørger han Mads.

For en sjælden gangs skyld siger Mads nej. Han har altid frygtet hårde stoffer, så han skal ikke nyde noget. Tilbage på førstesalen eskalerer festen yderligere.

Et af aftenens festlige indslag er en lejet rodeotyr. Konkurrencen går ud på, hvem der kan sidde længst på den uden at blive smidt af. Men det bliver hurtigt for kedeligt.

På et tidspunkt begynder en diskussion ved et af bordene. Snakken går på, hvem der tør tage en tur på rodeotyren uden en trevl på kroppen.

Det ender med, at daværende direktør i Vejle Boldklub, Arne Løvbjerg, siger, at han gør det, hvis tre af spillerne gør det. Det tager kun få sekunder, inden tre Vejle-spillere er klar. Mads er en af dem, de to andre er Peter Gravesen og Christian Arp.

På skift smider spillerne tøjet og hopper på tyren. Mads er den første, og da trioen har klaret det, er det Arne Løvbjergs tur. Få sekunder senere sidder klubbens førstemand og ansigt udadtil nøgen på en lejet rodeotyr i loungen på det gamle Vejle Stadion.

Med sine bare 17 år reflekterer Mads ikke over, hvad han er vidne til og en del af. Han forholder sig ikke til, om det er i orden, eller om miljøet i den professionelle fodboldklub er sygt. Der er heller ingen, som forsøger at forklare ham det.

Drengen i voksenverdenen, Mads Beierholm, er bare i det.