Det er ikke kun Danmark, som må lide med dårlige resultater i kvalifikationsgrupperne.

Også flere andre store europæiske fodboldnationer har kniven for struben, inden de sidste to runder.....

Foto: STR
Vis mere

Gruppe A

Hollænderne på randen af knockout
Island og Tjekkiet har allerede kvalificeret sig til EM, og kampen om tredjepladsen, der giver adgang til playoff, er overladt til fodboldstormagterne Holland og Tyrkiet. Her står tyrkerne med de bedste kort på hånden, da de har to point at give af ned til hollænderne, der til gengæld har det letteste slutprogram med en udekamp mod Kasakhstan og slutteligt en hjemmekamp mod Tjekkiet. Tyrkiet skal derimod møde de to tophold, der til gengæld ikke har noget at spille for.

Restprogram

Lørdag, kl. 18.00

Kasakhstan - Holland (6’eren), Island - Letland
Tjekkiet - Tyrkiet (6’eren, kl. 20.45)

Tirsdag 13. okt., 20.45
Tyrkiet - Island
Letland - Kasakhstan
Holland - Tjekkiet (6’eren)

Foto: DIMITRIS LEGAKIS
Vis mere

Gruppe B

Wales millimeter fra første EM-billet
Wales kan sikre sig sin første EM-billet nogensinde ved blot at hente et enkelt point i morgen ude mod Bosnien eller hjemme mod Andorra på tirsdag, mens Belgien blot skal besejre Andorra eller have et enkelt point mod Israel for at snuppe den anden direkte plads. Både Israel, Bosnien og Cypern kan nå playoff og mødes på kryds og tværs i de sidste to runder. Israel kan dog sikre sig tredjepladsen definitivt med en sejr over Cypern, hvis Gareth Bale og co. ordner Bosnien.

Restprogram

Lørdag  kl. 20.45
Bosnien - Wales (Canal9)
Andorra - Belgien
Israel - Cypern

Tirsdag 13. okt., kl. 20.45
Cypern - Bosnien
Belgien - Israel
Wales - Andorra

Foto: OGNEN TEOFILOVSKI
Vis mere

Gruppe C

Europamestrene har to matchbolde
Spanien kom sløvt fra land med et nederlag til Slovakiet allerede i anden kamp. Nu er de imidlertid videre og klar til at forsvare deres EM-titel, hvis blot de i aften besejrer Luxembourg eller på mandag vinder over Ukraine, og for slovakkerne gælder samme betingelser: En sejr i Hviderusland i aften eller i Luxembourg på mandag og billetten er hjemme. Ukraine er sikker på mindst en tredjeplads og kan endda sikre sig direkte adgang til EM med en sejr over Spanien på mandag.

Restprogram

Fredag aften, kl. 20.45
Makedonien - Ukraine
Slovakiet - Hviderusland
Spanien - Luxembourg (Canal9)

Mandag 12. okt., kl. 20.45
Ukraine - Spanien (Canal9)
Hviderusland - Makedonien
Luxembourg - Slovakiet

Foto: STRINGER
Vis mere

Gruppe E

Hvem følger med ’Three Lions’ til EM?
England er allerede kvalificeret til EM med maksimumpoint efter otte runder – som det eneste hold i kvalifikationen – mens både Schweiz, Slovenien, Estland og Litauen kan følge med ’Three Lions’ direkte videre til Frankrig. Schweiz ligner den kommende toer, selv om slovenerne, der er bedst indbyrdes på reglen om udebanemål, kan indhente dem med sejre over Litauen og San Marino. Taber slovenerene omvendt med mere end 0-2 til Litauen i aften, kan de risikere at ryge helt ud af top tre.

Restprogram

Fredag aften, kl. 20.45
England - Estland (6’eren)
Slovenien - Litauen
Schweiz - San Marino

Mandag 12. okt., kl. 20.45
Estland - Schweiz
Litauen - England (6’eren)
San Marino - Slovenien

Foto: JONATHAN NACKSTRAND
Vis mere

Gruppe G

Svenskerne skal håbe på et mirakel
Hvis der har været kritik af Morten Olsen i Danmark, er det intet at regne imod, hvad der har været af Erik Hamrén i Sverige - ikke mindst efter 1-4 nederlaget til Østrig, der allerede er sikker på at komme til EM. Nu venter så to kampe mod gruppens svageste hold, hvilket bør kunne sikre svenskerne mindst tredjepladsen, mens de på grund af dårligere indbyrdes statistik mod Rusland skal have mindst tre point flere end dem i de næste to kampe, hvis de skal spille sig op på andenpladsen.

Restprogram

Fredag aften, kl. 20.45
Liechten. - Sverige (Eurosport DK)
Moldova - Rusland
Montenegro - Østrig

Mandag 12. okt., kl. 18.00
Østrig - Liechtenstein
Rusland - Montenegro (Canal9)
Sverige - Moldova (6’eren)

Foto: Haakon Mosvold Larsen
Vis mere

Gruppe H

Norge gør klar til kæmpe EM-fest
Italien kan spille sig til EM med en sejr i Aserbajdsjan i morgen, men kan med et nederlag også ende i en nervepirrende sidste kamp mod Norge på tirsdag. Nordmændene er godt stillet efter septembers flotte sejre over Kroatien og Bulgarien og kan i morgen være EM-klar, hvis de besejrer Malta, og Kroatien ikke får fuldt udbytte hjemme mod Bulgarien. Omvendt vil der nok være en del norsk neglebideri, hvis Italien skal besejres på tirsdag for at holde Kroatien stangen.

Restprogram

Lørdag kl. 18.00
Aserbajdsjan - Italien (Canal9)
Norge - Malta (Eurosport DK)
Kroatien - Bulgarien (Eurosport DK, kl. 20.45)

Tirsdag 13. okt., 20.45
Bulgarien - Aserbajdsjan
Italien - Norge (Canal9)
Malta - Kroatien