Nicklas Bendtner skal ikke se sig som førsteangriber i Nottingham Forest.

Sådan skriver Kenny Burns i en klumme hos lokale Nottingham Post. Han var en central spiller på det Nottingham Forest-hold, der i både 1979 og 1980 vandt mesterholdenes europæiske turnering.

Det kan godt være, at Nicklas Bendtner kommer til Nottingham Forest med en forventning om at være ’the man’, men for mig er Britt Assombalonga i høj grad stjerneangriberen, lyder det fra Kenny Burns.

Den 62-årige tidligere fodboldspiller tror dog ikke, at det er et spørgsmål om enten eller. Kenny Burns ser i høj grad de to angribere sammen.

»Bendtner er stor og stærk og har papirerne i orden, mens Britt er en angriber med 20 mål pr. sæson i sig,« skriver Kenny Burns.

Faktisk er den tidligere Forest-kæmpe mere bekymret for laget under Nicklas Bendtner og Britt Assombalonga – på trods af at Apostolos Velios drømmehug i weekendens kamp mod Aston Villa.

»Han kommer ikke til at banke den ind fra 25 meter hver uge, så man skal kigge på hans samlede indsats, og her han ikke imponeret indtil videre,« skriver Kenny Burns.

Der ikke bekymrer sig over Nicklas Bendtners dårlige ry.

»Hvis jeg var i omklædningsrumet, ville jeg give ham en chance. Han er en fyr, der siger sin mening, og det har jeg intet problem med. Så længe, han udfører sit job. Hvis han scorer masser af mål og spiller godt, så er det fint. Hvis ikke, så skal han væk. Han kommer til at tjene en pæn hyre, så det vil være bedre at få ham af lønningslisten og indrømme, at det ikke virkede,« skriver Kenny Burns.

Nicklas Bendtner har endnu ikke fået debut for Nottingham Forest.