Startopstillingen mod Australien indikerer, hvem der også spiller om en uge mod Holland til den første EM-kamp

Stephan Andersen er som ventet Danmarks nye førstevalg i målet i Thomas Sørensens skadesfravær.

Morten Olsen har valgt Evian-keeperen til at vogte målet i eftermiddagens testkamp mod Australien, og startopstillingen til den kamp indikerer, hvem der starter mod Holland i den første EM-kamp på lørdag.

Der var ikke rigtig de store overraskelser i start-elleveren til kampen. Simon Kjær er foran Andreas Bjelland i kampen om pladsen ved siden af Daniel Agger i midterforsvaret. Og Thomas Kahlenberg må trods en forrygende form starte på bænken.

Her er opstillingen (4-3-3):

Stephan Andersen; Lars Jacobsen, Simon Kjær, Daniel Agger, Simon Poulsen; Niki Zimling, William Kvist, Christian Eriksen; Dennis Rommedahl, Nicklas Bendtner, Michael Krohn Dehli.