FCMs Jesper Juelsgård starter inde og får sin landholdsdebut inde mod Slovakiet i Odense i aften. Se Danmarks startopstilling her.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Tredje gang var lykkens gang.

Jesper Juelsgårds udtalte i sidste uge her på sporten.dk, at tredje landsholdsudtagelse forhåbentlig ville være 'lykkens gang', da det stod klart, at han igen var blevet udtaget til landsholdet.

Det har han været to gange tidligere, men uden at Morten Olsen har brugt ham i kamp. Læs Juelsgårds reaktion på udtagelsen her.

I aften starter den 23-årige venstre back fra FC Midtjylland til gengæld inde, når Danmark spiller venskabskamp mod Slovakiet i Odense. Der er blevet plads til ham, da endnu klubløse Simon Poulsen ikke er udtaget til kampen.

Han er ikke den eneste unge spiller, der får chancen for at imponere Morten Olsen. Også FC Nordsjællands 19-årige Jores Okore starter inde i midterforsvaret, efter Simon Kjær ikke er blevet udtaget på trods af et ellers udmærket EM.

Okores tidligere FCN-holdkammerat, Tobias Mikkelsen, starter også inde i Dennis Rommedahls fravær i landsholdstruppen. Det er på højre kant.

I øvrigt kan også Sønderjyskes Lasse Vibe, AaBs Lasse Nielsen og Nicklas Helenius kan opnår debut i aften.

Kampen starter klokken 20.15 og bliver vist på TV2.

Her er hele Danmarks startopstilling (4-2-3-1):

Stephan Andersen (Evian)

Lars Jacobsen (FCK) - Jores Okore (FCN) - Daniel Agger (Liverpool) - Jesper Juelsgård (FCM)

Niki Zimling (Club Brugge) - William Kvist (Stuttgart)

Tobias Mikkelsen (Greuther Fürth) - Christian Eriksen (Ajax) - Michael Krohn-Dehli (Brøndby)

Nicklas Bendtner (Arsenal)

Danmarks indskiftningsspillere:

Daniel Wass (Evian), Lasse Nielsen (AaB), Lasse Schöne (Ajax), Kasper Lorentzen (FCN), Anders Lindegaard (Manchester United), Nicolai Stokholm (FCN), Nicklas Helenius (AaB), Jakob Poulsen (Monaco), Lasse Vibe (Sønderjyske)