BTs sportsredaktør Jacob Staehelin ser ikke Per Bjerregaard gøre comeback i Brøndby IFs ledelse

Per Bjerregaard har ikke længere det nødvendige netværk til at agere stærk mand i Brøndby IF. Det skriver BTs sportschef Jacob Staehelin i sin klumme.

- Det er åbenlyst, at klubbens tidligere kæmpe har forsøgt at skabe sig en magtplatform, selv om der på overfladen har været opbakning til en ændring af aktiestruktur og såmænd også Frank Buchs projekt med nye investorer, omend i den lunkne ende. Der har bare ikke været kapital og vilje til at bakke Per Bjerregaard op blandt dem, han tidligere har hentet støtte hos, og det er givetvis den erkendelse, han er nået frem til, skriver sportschefen.

Han ser ikke et pludseligt comeback for Brøndby IFs skaber, selv om Bjerregaard ofte før er poppet op som en korkprop efter tidligere dyk.

- Man skal naturligvis være påpasselig med helt at afskrive en mand, der har haft så kolossal indflydelse på klubben, men sammenholdt med Per Bjerregaards helbred er det sandsynligt, at indflydelsen på driften er væk, skriver Jacob Staehelin.

LÆS HELE KLUMMEN FRA BTs SPORTSCHEF HER