Det har været en begivenhedsrig søndag i selskab med top 4 i Premier League. Kasper Schmeichel og Leicester blev dukket i overtiden mod Arsenal, og ja, så blev Christian Eriksen matchvinder på sin 24-årige fødselsdag i kampen mellem Manchester City og Tottenham! Men dagen er ikke forbi. Følg med her på BTs live-blog, hvor jeg - Danny Longhi Andreasen - guider dig igennem resten af aftenen.

21:28 - FODBOLD: Uro i fransk storklub!
Der er i den grad gang i løjerne omkring Paris Saint-Germain i den franske hovedstad. Den 23-årige back Serge Aurier er blevet suspenderet med øjeblikkelig virkning, efter han er kommet med nogle uhyrlige udtalelser om sin franske træner, Lurant Blanc.

Aurier afholdt en Q&A med sine fans på det sociale medie Periscope, og her blev han blandt andet spurgt, om Laurant Blanc sutter den af på Zlatan Ibrahimovic - hvortil svaret lød:

»Han sutter det hele - også bollerne,« lød svaret ifølge Ekstra Bladet.

21:19 - FODBOLD: 1-1 ved pausen på Camp Nou!
Stillingen er 1-1 efter 45 minutter i kampen mellem FC Barcelona og Celta Vigo med Daniel Wass på holdet.

I den italienske Serie A blev der klokken 20.45 fløjtet op til kampen mellem Fiorentina og Inter, og her står det 1-0 til gæsterne. Marcelo Brozovic scorede kampens foreløbigt eneste mål efter 26 minutter.

21:12 - FODBOLD: Celta Vigo udligner til 1-1!
Celta Vigo har bragt balance i regnskabet mod FC Barcelona på Camp Nou, da John Guidetti udnyttede muligheden fra 11-meter-pletten. Straffesparksscoringen faldt med kun seks minutter til pausen.

21:02 - FODBOLD: Magiske Messi sørger for 1-0!
FC Barcelona skulle bruge 28 minutter på at komme foran 1-0 i aftenens hjemmekamp mod Celta Vigo med Daniel Wass i startopstillingen. Lionel Messi viste, hvilken magiker han er, da han på smuk vis sendte bolden direkte op i det nærmeste hjørne på et frispark fem-seks meter uden for straffesparksfeltet.

Lionel Messi fejrer sin scoring til 1-0 for FC Barcelona i hjemmekampen mod Celta Vigo.
Lionel Messi fejrer sin scoring til 1-0 for FC Barcelona i hjemmekampen mod Celta Vigo. Foto: LLUIS GENE
Vis mere

20:59 - FODBOLD: Brøndby-træner: »Det irriterer mig!«
Brøndby tabte søndag med 1-0 ude mod Malmö FF i en træningskamp, og det irriterede Vestegnklubbens træner.

«Jeg synes faktisk, at vi leverer en god præstation mod en stærk modstander. Det irriterer mig, at vi taber 1-0, for vi vil gerne vinde alle vores kampe,« siger han blandt andet til brondby.com.

20:50 - FODBOLD: Daniel Wass i hård kamp mod Barca
Der er spillet 19 minutter af opgøret mellem FC Barcelona og Celta Vigo, og stillingen er fortsat 0-0 på Camp Nou. Daniel Wass slider på spaniernes midtbane, og der har ikke overraskende stået Barca på det meste indtil nu i kampen.

20:47 - FODBOLD: Eriksen Instagrammer sin glæde!
Christian Eriksen blev søndag matchvinder for Tottenham i 2-1-sejren over Manchester City - og så endda på sin fødselsdag! Efter kampen lagde han et billede op på Instagram med teksten: »Jaaaaah! Jeg kunne ikke ønske en bedre fødselsdagsgave! Stor sejr i dag! Tak for alle fødselsdags-hilsnerne! Det betyder rigtig meget«

20:28 - FODBOLD: Dansker mod Messi, Neymar og Suárez!
Klokken 20.30 begynder opgøret mellem FC Barcelona og Celta Vigo i La Liga, og danske Daniel Wass er med fra start på midtbanen for gæsterne på Camp Nou. Og han får med garanti masser at se til, selv om han ikke er i Celta Vigos forsvar! Barca-trekløveret Lionel Messi, Neymar og Luis Suárez er naturligvis med i start-11'eren hos hjemmeholdet, så Wass kan formentlig forvente susen om ørene fra første fløjt!

20:18 - ISHOCKEY: Landsholdskaptajn: »Stærk defensiv!«
Danmark deltog i weekenden i Metal Challenge i Rødovre, og fredag vandt danskerne 2-0 over Sydkorea, inden finalekampen lørdag mod Norge blev vundet 1-0. Danmarks landsholdskaptajn, Morten Green, gør status efter træningsturneringen:

»Vi holdt nullet, så rent defensivt havde vi rigtig godt fat i vores modstandere. Og sådan er international hockey uden så mange mål. Vi lukkede ikke mål ind selv, men fik heller ikke scoret særlig mange. Og når vi tillod chancer, så stod George og Patrick jo, hvor de skulle. Det er jo derfor de har hjelm og handsker på,« konstaterede Morten Green ifølge faceoff-online.dk til TV 2 SPORT efter lørdagens kamp.

Med weekendens kampe nåede Morten Green op på 283 landsholdskampe, og han står i alt noteret for 165 point på landsholdet.

Landsholdskaptajn Morten Green lagde op til to mål i weekendens kampe i Rødovre.
Landsholdskaptajn Morten Green lagde op til to mål i weekendens kampe i Rødovre.
Vis mere

20:07 - FODBOLD: Atletico Madrid slår Getafe
Fernando Torres blev matchvinder for Atletico Madrid ude mod Getafe i La Liga, da han efter blot to minutter sendte sit hold i front. Torres og co. holder sig dermed inde i kampen om det spanske mesterskab.

Fernando Torres jubler med holdkammeraterne fra Atletico Madrid efter målet til 1-0 i kampen mod Getafe.
Fernando Torres jubler med holdkammeraterne fra Atletico Madrid efter målet til 1-0 i kampen mod Getafe. Foto: ANDREA COMAS
Vis mere

Klokken 20.30 begynder opgøret mellem FC Barcelona og Celta Vigo.

19:57 - FODBOLD: Eriksen: »Jeg er utrolig glad!«
Christian Eriksen fylder 24 år i dag, og han kunne ikke give sig selv en bedre fødselsdagsgave end målet til 2-1 for Tottenham ude over Manchester City.

»Jeg står med en utrolig god følelse her bagefter - især fordi målet havde så stor betydning,« sagde han efter sejren til TV 3 Sport 2. Læs flere kommentarer HER.

19:49 - HÅNDBOLD: KIF Kolding København fik smæk!
KIF Kolding København fik en håndboldlektion af de større, da de danske mestre søndag var på besøg hos ungarske Pick Szeged i Champions League. Danskerne tabte således med hele 23-34. Læs meget mere om kampen HER.

19:46 - FODBOLD: Manchester City-boss uenig i straffespark
Manchester City-manager Manuel Pellegrini var slet ikke enig i, at Tottenham skulle have straffespark i søndagens Premier League-topbrag på Etihad Stadium. Han siger følgende til BBC:

»Desværre for os var det den samme dommer som den anden kamp, hvor de scorede to mål mod os i off-side position. Bolden rammer Sterling i ryggen og ganske lidt på albuen. Sådan kan man ikke afgøre en fodboldkamp,« sagde Pellegrini efter kampen. Læs meget mere HER.

19:37 - FODBOLD: Bayern kørte sejren hjem
Det endte med en 3-1-sejr til Bayern München ude mod Augsburg. Robert Lewandowski scorede to gange for Bundesligaens førerhold, og den 27-årige polske angriber er dermed oppe på i alt 21 scoringer i 21 kampe i denne sæson. Lewandowski har scoret ét mål mere end nummer to på topscorerlisten, Pierre-Emerick Aubameyang fra Dortmund.

Robert Lewandowski og co. fra Bayern München fejrer en scoring i 3-1-sejren over Augsburg.
Robert Lewandowski og co. fra Bayern München fejrer en scoring i 3-1-sejren over Augsburg. Foto: CHRISTOF STACHE
Vis mere

19:24 - FODBOLD: Dario Dumic tabte med sin hollandske klub
Nijmegen med den danske forsvarsspiller Dario Dumic i startopstillingen tabte søndag 3-0 på hjemmebane mod PSV Eindhoven, der er tophold i Æresdivisionen.

19:20 - FODBOLD: Bayern på sejrskurs
Bayern München er foran 3-1 på udebane mod Augsburg i den tyske Bundesliga. Robert Lewandowski øgede til 2-0 efter 62 minutter, og Thomas Müller sørgede for 3-0 med 12 minutter tilbage af kampen. Raul Marcelo Bobadilla reducrede til 3-1 med tre minutter igen, og det blev også kampens resultat.

19:08 - FODBOLD: Eriksen bliver matchvinder i topkamp!
Hvilken fødselsdag for danske Christian Eriksen! Den nu 24-årige landsholdsspiller afgjorde topkampen på Etihad mellem Manchester City og Tottenham, da han med blot syv minutter igen sparkede Tottenham på 2-1! De hvidblusede fra White Hart Lane er dermed for alvor med i mesterskabskampen i Premier League. Og Eriksen, ja han vil formentlig aldrig glemme sin fødselsdag nummer 24! Den dag, hvor han afgjorde et af de største brag i denne sæson i den bedste engelske række. Du kan læse mere om kampen HER.

Christian Eriksen fejrer sin vilde scoring til 2-1 for Tottenham i topbraget mod Manchester City.
Christian Eriksen fejrer sin vilde scoring til 2-1 for Tottenham i topbraget mod Manchester City. Foto: OLI SCARFF
Vis mere

18:56 - FODBOLD: Eriksen sender Tottenham foran!
Christian Eriksen, mine damer og herrer! Danskeren har netop sendt Tottenham foran 2-1 ude mod Manchester City! Det var Erik Lamala, der fandt Eriksen med en flot aflevering ind i straffesparksfeltet efter 83 minutter, og danskeren scorede usvigeligt sikkert på den engelske landsholdsmålmand Joe Hart!

18:48 - FODBOLD: City udligner til 1-1!
Efter 74 minutter udlignede Kelechi Iheanacho til 1-1 for Manchester City! Gael Clishy sendte fra venstre bolden ind i midten af feltet, og her stod Iheanacho klar til at banke bolden højt i målet uden chance for Hugo Lloris! Jublen brød ud på Etihad, hvor stemningen har været langt mere intens end sædvanligt.

Kelechi Iheanacho udligner til 1-1 for Manchester City i opgøret mod Tottenham.
Kelechi Iheanacho udligner til 1-1 for Manchester City i opgøret mod Tottenham. Foto: Andrew Yates
Vis mere

18:29 - FODBOLD: Man. City tæt på udligning!
Kort efter åbingsmålet var hjemmeholdet Manchester City centimeter fra at udligne til 1-1. Yaya Touré sparkede frispark få meter uden for feltet, men Hugo Lloris diskede op med en fænomenal redning oppe under overliggeren!

18:27 - FODBOLD: Tottenham på 1-0!
22-årige Harry Kane har bragt Tottenham foran 1-0 på et straffespark efter 54 minutter! Englænderen sendte bolden ind midt i målet, mens City-målmand Joe Hart gik til sin højre. Det var Danny Rose, der sendte en bold ind i feltet, men den ramte (måske?) Raheem Sterling på armen. Det var dog ikke åbenlyst, så der var store protester fra City-spillerne.

Tottenhams Harry Kane scorer fra straffesparkspletten i topopgøret mod Manchester City.
Tottenhams Harry Kane scorer fra straffesparkspletten i topopgøret mod Manchester City. Foto: Andrew Yates
Vis mere

18:22 - FODBOLD: Agüero med stor chance!
Sergio Agüero fik kampens hidtil største chance, da han løb frem til en bold, der bliver sendt bag Tottenhams forsvar. Argentineren mistimer dog sin afslutning, og bolden stryger langt over målet. Der er spillet seks minutter af anden halvleg, og det er altså fortsat målløst!

18:17 - FODBOLD: Bayern i front mod Augsburg!
Robert Lewandowski har bragt Bayern München i front 1-0 ude mod Augsburg. Oplægget var leveret af Thomas Müller, og Bundesligaens førerhold er dermed godt på vej til at konsolidere sig i toppen af tabellen.

Bayern Münchens Robert Lewandowski (th) fejrer sin 1-0-scoring i selskab med Thomas Müller (tv).
Bayern Münchens Robert Lewandowski (th) fejrer sin 1-0-scoring i selskab med Thomas Müller (tv). Foto: CHRISTOF STACHE
Vis mere

18:02 - FODBOLD: 0-0 ved pausen!
Det står 0-0 ved pausen i topkampen mellem Manchester City og Tottenham på Etihad Stadium. Første halvleg har været uden de helt store og åbne chancer. Mens City begyndte bedst, overtog Tottenham lidt af teten i sidste halvdel af de første 45 minutter. Om Christian Eriksen får tre point i fødselsdagsgave, vil tiden vise, men gæsterne er bestemt godt med i topduellen!

Fødselsdagsbarnet Christian Eriksen i søndagens topkamp mod Manchester City.
Fødselsdagsbarnet Christian Eriksen i søndagens topkamp mod Manchester City. Foto: PETER POWELL
Vis mere

17:51 - FODBOLD: »Jeg føler mig ydmyget!«
Aston Villa-manager Remi Garde var efter det smædelige 0-6-nederlag til Liverpool vældigt brødebetynget over ydmygelsen. Han sagde blandt andet følgende til BBC:

»Jeg føler mig ydmyget. Jeg vil gerne undskylde og beklage over for de fans, der var kommet til Villa Park i dag,« sagde Jores Okores chef efter kampen. Læs mere HER.

17:45 - FODBOLD: Eriksen får sendt god bold afsted!
Christian Eriksen, der i øvrigt fylder 24 år i dag, fik sendt sin første afslutning afsted efter 29 minutter, men City-målmand Joe Hart boksede bolden væk fra feltet. Tottenham er kommet bedre med i kampen efter en svær start på Etihad.

17:40 - FODBOLD: Man. City i teten fra start!
Det er hjemmeholdet fra Manchester City, der har sat sig på spillet og de forholdsvis beskedne chancer, der har været indtil videre på Etihad Stadium. Dommeren hedder i øvrigt Mark Clattenburg.

17:34 - FODBOLD: 'AC' og Gladbach tabte mod Hamburger SV
Andreas 'AC' Christensen og Borussia Münchengladbach tabte søndag 2-3 til Hamburger SV i den tyske Bundesliga.

17:22 - FODBOLD: Manchester City-Tottenham i gang!
Så er søndagens anden topkamp fløjtet i gang. Manchester City tager imod Tottenham med danske Christian Eriksen på midtbanen. Der er spillet seks minutter, og stillingen er fortsat 0-0. Tiden vil vise, om vi får ligeså en intens kamp som med Arsenal-Leicester tidligere på dagen!

Startopstillingerne er som følger:

17:05 - HÅNDBOLD: KIF Kolding klar til CL-kamp
KIF Kolding og ungarnske MOL Pick Szeged mødes lige nu i Champions League-gruppespillet. KIF Kolding skal hente fem point i de sidste fire kampe for at gå videre fra gruppespillet. Kampen begyndte klokken 17.

16:58 - FODBOLD: Liverpool tæver Aston Villa!
Liverpool endte med at vinde med tenniscifrene 6-0 over et sagesløst Villa-mandskab, der i den grad er på hælene i bunden af Premier League.

For Divock Origi, der scorede efter blot 37 sekunder på banen, blev kampen en særlig oplevelse. I jubelrusen efter scoringen fik han et kæmpe-kys af en fan! Så fik vi også dét med - og så på Valentinsdag...

16:43 - FODBOLD: Sæsonens hurtigste mål af indskifter!
Da Divock Origi gjorde det til 4-0 for Liverpool, havde han kun været på banen i 37 sekunder. Og det er den hurtigste scoring af en indskifter i Premier League i denne sæson!

Kolo Touré har i øvrigt øget til 6-0 efter 71 minutter. Store dele af hjemmeholdets tilskuere har allerede forladt stadion, og danske Jores Okore vil formentlig meget gerne slutte sig til dem...

16:28 - FODBOLD: Liverpool tæppebomber Villa!
Liverpool er i gang med at splitte Aston Villa fuldstændigt ad! Emre Can gjorde det til 3-0 efter 58 minutter, og Divock Origi øgede til 4-0 fem minutter senere. Nathaniel Clyne var manden bag 5-0, og ydmygelsen synes dermed total af de stakkels Villa-folk.

Liverpool-manager Jürgen Klopp og Daniel Sturridge i søndagens kamp mod Aston Villa.
Liverpool-manager Jürgen Klopp og Daniel Sturridge i søndagens kamp mod Aston Villa. Foto: Carl Recine
Vis mere

16:23 - FODBOLD: Bille scorer i sin debut!
Nicki Bille har scoret til 2-0 i sin debutkamp for polske Lech Poznan! Danskeren sendte bolden i kassen efter 42 minutter, og stillingen er 2-1 ved pausen.

Den tidligere FC København-målmand Jakob Busk har holdt nullet i sin debut-hjemmekamp for tyske Union Berlin. Den 22-årige keeper var således med til at sikre en 3-0-sejr over 1860 München.

16:14 - TENNIS: Wozniacki med bodypaint!
Har du nogensinde set Caroline Wozniacki uden en trevl på kroppen - men med bodypaint? Nej, vel! Men nu har den danske tennisdarling altså kastet sig ud i et nyt 'eventyr', hvor hun har ladet sig farve på kroppen for at lave nogle billeder til det nye Sports Illustrated. Se billederne og læs mere HER.

16:05 - FODBOLD: Brøndby taber i Malmö
Med en scoring syv minutter før tid vandt Malmö FF søndagens træningskamp 1-0 over Brøndby. Inden kampen var der ballade, og flere hundrede Brøndby-fans måtte føres væk af det svenske politi. Læs mere om dén sag HER.

15:57 - FODBOLD: Pause på Villa Park
Liverpool er foran 2-0 ved pausen efter scoringer af Daniel Sturridge og James Milner. Aston Villa får dermed travlt i anden halvleg i jagten på vigtige point i bunden af Premier League.

I Tyskland er Gladbach kommet på 1-0 i udekampen mod Hamburger SV. Målscorer var Fabian Johnson. Der er spillet 29 minutter i dét opgør.

15:56 - FODBOLD: Se vild scoring af dansk stortalent!
Det 19-årige stortalent Philip Billing scorede lørdag et brag af et mål for sin Championship-klub, Huddersfield. Det var danskerens første professionelle scoring, og efter kampen lagde han scoringen op på sin Instagram-profil. Du kan se målet herunder:

15:48 - FODBOLD: »Ingen grund til at udvise Simpson!«
Leicesters manager, Claudio Ranieri, mener ikke, at Danny Simpson skulle være vist ud i nederlaget til Arsenal.

»Der var ingen grund til at udvise Simpson, Hold nu op. Han begår to frispark, ja. Men de er ikke til gule kort,« sagde Claudio Ranieri efter kampen til BBC. Læs mere HER.

15:44 - FODBOLD: Gik du glip af Arsenals sejr?
Det blev et fudstændig vanvittigt drama, da Arsenal søndag slog Premier Leagues tophold fra Leicester! Publikum på det store Emirates Stadium fik fuld valute for pengene. Kasper Schmeichel diskede op med flere store redninger for Leicester, men han måtte alligevel sande, at det blev til et nederlag; Danny Welbeck scorede nemlig til 2-1 i den dybe tillægstid for hjemmeholdet! Læs meget mere om kampen HER.

15:38 - FODBOLD: »Alle elsker Welbeck!«
Arsenals manager, franske Arsene Wenger, siger følgende om sin engelske matchvinder i søndagens sejr over Leicester i topstriden i Premier League: »Danny Welbeck er en stor spiller, og alle er ekstremt glade for ham.«

15:32 - FODBOLD: Milner scorer direkte på frispark!
Liverpool er nu foran 2-0 efter 25 minutter, efter James Milner sendte en bold afsted lidt ude til venstre for straffesparksfeltet. Bolden var tænkt som et indlæg, men den gik dog hele vejen over i det modsatte hjørne. Og så er bundproppen fra Aston Villa igen på hælene...

15:25 - FODBOLD: Liverpool foran mod Okore og co.!
Daniel Sturridge har bragt Liverpool foran med 1-0 på Villa Park i Birmingham efter 16 minutters spil. Det koksede i Aston Villas forsvar, og så kunne englænderen uhindret sende bolden ind bag målmand Mark Bunn.

15:15 - FODBOLD: Arsenal fejrer tre point!
Arsenals Mesut Özil har lagt et billede op på sin Facebookprofil, hvortil han skriver 'Bedste hold':

15:10 - FODBOLD: FCK vandt og Brøndby holder 0-0
Der er fuld gang i eftermiddagens fodbold lige nu. FCK vandt 3-1 over Guangzhou Evergrande FC. Thomas Delaney gjorde det til 1-0 på hovedstød, og Nicolai Jørgensen øgede til 2-0 før pausen. Kort efter pausen reducerede kineserne, og efter en lille halv time blev Frederico Santander smidt ud efter to gule kort. Med en mand i undertal scorede FCk alligevel til 3-1, da Andreas Cornelius udnyttede en kontra for københavnerne. Læs mere om kampen HER.

I kampen mellem Malmö FF og Brøndby er stillingen 0-0 ved halvlegen. Kampen spilles på svenskernes træningsanlæg. Anders Christiansen blev taget ud i halvlegen, og forlydener går på, at danskeren spillede en god kamp for Malmö.

15:06 - FODBOLD: Okore med fra start mod Liverpool
Klokken 15.05 begyndte Premier League-opgøret mellem bundproppen fra Aston Villa og Liverpool. Hjemmeholdet har danske Jores Okore med fra start i forsvaret.

15:02 - FODBOLD: Dansker starter for Gladbach
Andreas 'AC' Christensen starter på banen for Borussia Münchengladbach i søndagens udekamp mod Hamburger SV i den tyske Bundesliga. Kampstart klokken 15.30 på Volksparkstadion.

14:54 - FODBOLD: Arsenal scorer og vinder 2-1!
Det er fuldstændig vanvittigt! Arsenal får et frispark få meter ude fra feltet, og Danny Welbeck dukker op og header bolden ind til 2-1 uden chance for Kasper Schmeichel! Målet faldt efter de fire tillægsminutter, som dommer Martin Atkinson havde lagt til det dramatiske opgør. Det blev altså en helt igennem vanvittig udvikling på en intens kamp, der havde det hele: straffespark, rødt kort, tre mål og masser af vilde nærkampe og pres fra tilskuerne på det store Emirates Stadium.

Danny Welbeck fejrer sin vilde overtidsscoring for Arsenal i kampen mod Leicester.
Danny Welbeck fejrer sin vilde overtidsscoring for Arsenal i kampen mod Leicester. Foto: Darren Staples
Vis mere

14:47 - FODBOLD: Schmeichel med VILD redning!
Det må være årets redning. Olivier Giroud sender bolden af sted med fin fart i målfeltet, men Kasper Schmeichel VIL have ét point, så han hiver den vildeste redning frem. En redning, der meget vel kan være årets bedste!

14:44 - FODBOLD: Arsenal meget tæt på 2-1!
Tyske Per Mertesacker var med et hovedstødsforsøg kun få centimeter fra at sende bolden ind til en Arsenal-føring på 2-1! Få minutter efter var det Danny Welbeck, der var tæt på at score, men Kasper Schmeichel var igen helt klar med handskerne. Der mangler tre minutter af den ordinære spilletid!

14:37 - FODBOLD: Schmeichel holder fat
Arsenals Alexis Sanchez var tæt på at få en chance få meter fra mål, men Kasper Schmeichel stormede ud og greb fat i bolden på sikker vis. Der resterer 11 minutter af det intense opgør!

14:30 - FODBOLD: Arsenal har udlignet!
Theo Walcott har sendt bolden i kassen til stillingen 1-1, og så brød jubelbrølet ellers ud på stadion. Det var Olivier Giroud, der på elegant vis efter et indlæg headede bolden videre til Walcott, der sparkede bolden ind uden chance for Kasper Schmeichel. En flot scoring af de rødblusede, der har haft flere chancer siden pausen.

Theo Walcott sparker bolden ind til 1-1 uden chance for Kasper Schmeichel i målet.
Theo Walcott sparker bolden ind til 1-1 uden chance for Kasper Schmeichel i målet. Foto: Darren Staples
Vis mere

14:28 - FODBOLD: Arsenal jagter fortsat...
Toppen af intensiteten fra starten i anden halvleg er aftaget, men der er bestemt stadig drama og gnitrende nærkampe på Emirates Stadium. Der resterer 21 minutter af den ordinære spilletid, så Leicester nærmer sig dermed endnu en vild triumf.

14:13 - FODBOLD: Leicester reduceret til 10 mand!
Danny Simpson modtog sit andet gule kort inden for blot fire minutter i begyndelsen af anden halvleg, og dermed er Leicester nede på 10 spillere i resten af topkampen i London! Der hersker generelt en ond og ophedet stemning på det store stadion. Dommer Martin Atkinson har travlt lige nu... Det var i øvrigt første røde kort til Leicester i sæsonen.

Leicesters Danny Simpson præsenteres for det røde kort af dommer Martin Atkinson i kampen mod Arsenal.
Leicesters Danny Simpson præsenteres for det røde kort af dommer Martin Atkinson i kampen mod Arsenal. Foto: Darren Staples
Vis mere

14:11 - FODBOLD: Så er vi i gang igen!
Anden halvleg er skudt i gang på Emirates Stadium i London, og der er allerede fuld fart på løjerne! Arsenals Aaron Ramsey fik den første chance efter ét minut, da han sendte bolden lige forbi venstre stolpe. Kort efter appellerede Leicester for straffespark i den anden ende, men dommeren afværgede korrekt.

Arsenal fortsætter jagten på udligningen, og det udmøntede sig i et forsøg fra Olivier Giroud efter otte minutter.

14:08 - FODBOLD: Lasse Schöne scorer for Ajax!
Lasse Schöne har fra 11-meter-pletten scoret til 2-0 for sin hollandske klub, Ajax, i søndagens udekamp mod Groningen. Der resterer 11 minutter af opgøret.

13:50 - FODBOLD: 1-0 til Leicester ved pausen
Med Vardys straffesparkskasse fører Leicester med én enkelt ved pausen mod Arsenal. Hjemmeholdet er ikke helt tilfreds med kendelsen, der førte til målet, men det er Leicester nok ligeglade med. For de er godt på vej mod at fortsætte det fuldstændige vanvittige eventyr mod det engelske mesterskab. Herfølge, go home.

13:44 - FODBOLD: Leicester i front!
Jamie Vardy har lige bragt Leicester i front på et straffespark, der blev dømt mod ham selv. Umiddelbart så det ikke ud til at være nok til en forseelse, men det ændrer ikke på, at Schmeichel, Vardy og Leicester er i front 1-0 ude mod Arsenal!

13:35 - FODOBLD: Arsenal i førersædet, men...
Leicester bider fra sig. For lidt siden var det dog hjemmeholdet, der havde bolden i nettet bag Schmeichel. Men Olivier Giroud var klart offside. Ti minutter til pause.

Leicesters Marc Albrighton i nærkamp med Arsenals Nacho Monreal.
Leicesters Marc Albrighton i nærkamp med Arsenals Nacho Monreal. Foto: Darren Staples
Vis mere


13:21 - FODBOLD: Husker du, Eriksen?
Senere i dag spiller Tottenham med Christian Eriksen på holdet ude imod Manchester City. Og her er City gået i gang med at varme op til opgøret med at mindes 6-0-sejren over Spurs tilbage i 2013, hvor Jesus Navas bragte City foran efter blot 13 sekunder... Så kan Eriksen og Tottenham så huske tilbage på de to holds sidste møde i september, som Tottenham vandt 4-1 på White Hart Lane. Kampen sættes i gang 17:15.


13:17 - FODBOLD: Schmeichel sætter sig igennem!
Arsenals Aaron Ramsay var helt fri igennem cirka midt på banen, da Kasper Schmeichel tog turen ud af buret i en alt-eller-intet-tackling og fjernede bolden fra franskmandens fødder. Fantastisk præcision. Øjeblikket efter var det tæt på, at det blev til en Jamie Vardy-scoring, men Petr Cech reddede flot hovedstødsforsøget. Så er vi i gang. Schmeichel er efterhånden blevet lidt af en sweeper-keeper.


13:12 - FODBOLD: Stor opbakning til Schmeichel og co
Leicesters fans er mødt tilstærkt op i London for at bakke deres helt op. Endnu har de ikke haft noget at juble over efter et lille kvarters spil.


13:07 - FODBOLD: Leicester under pres
Kasper Schmeichel og Leciester er kommet under hårdt pres i de første minutter på Emirates Stadium, hvor Arsenal er mest på bolden. Kasper Schmeichel er endnu ikke blevet testet for alvor i målet.