Zlatan Ibrahimovic forsvarer nu sig selv efter beskyldninger om, at han sparkede Everton-spilleren Seamus Coleman i hovedet i løbet af 1-1-opgøret på Goodison Park.

Det så dramatisk ud, da Zlatan Ibrahimovic - helt lovligt - jagtede Seamus Coleman.

Svenskeren havde tabt en duel og satte i løb efter Coleman. Da Ibrahimovic nåede Coleman, stødte de to sammen, røg i græsset, og det var så hér, at Ibrahimovic i følge en af kommentatorerne på britisk tv med vilje sparkede sin modstander i hovedet.

Ibrahimovic i infight med Coleman.
Ibrahimovic i infight med Coleman. Foto: PETER POWELL
Vis mere

Dommer Michael Oliver gav ikke svenskeren et kort - måske fordi han ikke så episoden. Den 35-årige verdensstjerne mener nu ikke, at han gjorde noget galt, og svarer i stedet ganske barskt.

Sparker Zlatan Ibrahimovic Seamus Coleman i hovedet hér? Døm selv.
Sparker Zlatan Ibrahimovic Seamus Coleman i hovedet hér? Døm selv. Foto: PETER POWELL
Vis mere

»Tro mig, hvis jeg vil sparke nogen i hovedet, så ved jeg godt, hvordan jeg skal gøre det og få ham til at falde i søvn. Det er det eneste, som jeg har at sige,« sagde Zlatan Ibrahimovic efterfølgende til MUTV.

»Det var en fysisk kamp, de spillede hårdt. Jeg hørte en af kommentatorerne sige, at jeg sparkede nogen i hovedet med vilje, men edt var en 'fifty-fifty'duel, hvor han trak mig ned.«

Everton-spillerne syntes at være af en anden opfattelse.

Everton-spillerne var ikke tilfredse.
Everton-spillerne var ikke tilfredse. Foto: Carl Recine
Vis mere

Det engelske fodboldforbund har endnu ikke meldt ud, om man vil indlede en sag mod Zlatan Ibrahimovic.