FC Københavns startopstilling til onsdagens vanvittigt vigtige kamp for Ståle Solbakkens mandskab er nu blevet offentliggjort.

Det gælder andet end æren og en sejr, når FC København møder APOEL på Cypern. Det er også en kamp om millioner af kroner, for den samlede vinder af de to playoff-opgør - FC København vandt i Parken med 1-0 - går videre til gruppespillet i Champions League, som kaster en masse millioner af kroner af sig.

FC Københavns manager, Ståle Solbakken, kan dårligt beskyldes for at overraske særligt meget med sin startopstilling. Det eneste, der måske kan kategoriseres som en meget lille overraskelse, er, at Andreas Cornelius er blevet foretrukket i stedet for Andrija Pavlovic, der scorede 1-0-målet i Parken. Cornelius spillede en god kamp mod AaB i weekenden og scorede FC Københavns mål til 1-1, og det er formentlig en af grundene til, at han nu er at finde i angrebet sammen med Federico Santander.

Ellers ser opstillingen ud som følger:

Robin Olsen; Peter Ankersen, Mathias 'Zanka' Jørgensen, Erik Johansson, Ludwig Augustinsson; Benjamin Verbic, William Kvist, Thomas Delaney, Rasmus Falk; Federico Santander, Andreas Cornelius.

Du kan følge kampen live på bt.dk. Kick-off er 20.45.