Ståle Solbakken forventer en jævnbyrdig kamp mod Club Brugge, men kalder FCK for små favoritter i opgøret.

København. FC København er smalle favoritter til sejren i tirsdagens hjemmekamp mod Club Brugge i Champions League. Det siger FCK's træner, Ståle Solbakken, på et pressemøde forud for kampen.

- Selv om de har et større budget end os, er det meget fair at sige, at vi er på samme niveau i øjeblikket. Vi er i stand til at slå dem, og de er i stand til at slå os.

- Hvis vi havde siddet til en udekamp i Brugge nu, så ville jeg nok sige, at de var små favoritter, men nu sidder jeg i Parken og siger, at vi er små favoritter.

- Men at være en lille favorit betyder bare, at der venter en jævnbyrdig kamp. Begge hold ved inderst inde, at de har en chance for at vinde, siger Solbakken.

En sejr til FCK vil betyde, at klubben har fire point mere end Brugge efter to kampe. Dermed vil FCK være godt på vej mod minimum en tredjeplads i gruppen, og Ståle Solbakken har tidligere omtalt Brugge-kampen som en "matchbold".

Det danske mesterhold har heller ikke tabt i denne sæson i hverken Europa eller i Superligaen. En sæsonåbning med 18 kampe som ubesejret forstærker også troen på endnu sejr blandt spillerne, mener Solbakken.

- Spillerne føler tryghed ved dem selv og holdkammeraterne, når de går på banen. Alle ved, hvad de skal gøre, selv om vi før eller siden kommer til at tabe igen.

- Men det bliver forhåbentlig ikke mod Brugge, vi kommer til at ødelægge statistikken, for det er sværere at hente tabte point i en Champions League-gruppe med seks kampe end i Superligaen med 36 kampe, siger Solbakken.

Trods successtimen og favoritværdigheden advarer han mod at tage for let på tirsdagens nøglekamp.

- Vi kommer til at møde individualister på et højt niveau, som vil give os problemer, hvis vi ikke spiller op til vores bedste, siger manageren

Han slipper dog for at bekymre sig om den skadede kantspiller Lior Refaelov, der scorede hattrick mod FCK, da klubberne mødtes i november 2014, hvor Brugge vandt 4-0 i København.

- Det er en god nyhed for os, at han er ude, siger Solbakken.

FCK-Club Brugge begynder tirsdag aften klokken 20.45. Inden opgøret vil

/ritzau/