Sønderjyske-træner Lars Søndergaard er af Fodboldens Disciplinærinstans torsdag blevet idømt to spilledages karantæne for 'usportslig og illoyal adfærd', efter han søndag på Twitter stillede spørgsmålstegn ved dommer Anders Poulsens objektivitet i kampen mellem FC København og Randers.

Det fortæller DBU i en pressemeddelelse.

Efter at Anders Poulsen havde dømt straffe til FC København, skrev Lars Søndergaard følgende på Twitter:

Efterfølgende valgte dommer Anders Poulsen at indberette Lars Søndergaard for at stille spørgsmålstegn ved Anders Poulsens objektivitet i forhold til holdene i Superligaen og dommerens geografiske tilhørsforhold. Disciplinærinstansen finder det skærpende, at Lars Søndergaard i Superliga-kampen mellem Sønderjyske og Randers FC den 30. august 2014 blev bortvist for fornærmende og upassende sprog mod dommertrioen.

Lars Søndergaard har karantæne i Superliga-kampen på lørdag hjemme mod FC Midtjylland og DBU-pokalkampen ude mod AGF tirsdag den 28. oktober.

Afgørelsen kan ikke ankes.