Sneijder endt i italiensk kontraktcirkus

Wesley Sneijder kan meget vel være færdig i sin klub Inter

Hollandske Wesley Sneijder er endt i et barskt stormvejr i Inter. Stjernespilleren har ikke spillet i en lang periode, selvom han er fit og klar til hjælpe sine holdkammerater. Midtbanedirigenten bliver holdt ud af klubbens startopstilling, da han ikke vil skrive under på en ny kontrakt.

Inter vil forlænge Sneijders kontrakt med et år, så den løber frem til 2016. Men de vil ikke kompensere ham for at forlænge med et år mere. Midtbanespilleren vil altså modtage samme portion penge, som han vil modtage for sin nuværende kontrakt. Det menes, at hollænderen hæver 45 millioner kroner om året for sin tjans i Milano.

Til La Gazzetta dello Sport siger Inters præsident Massimo Moratti følgende om situationen:

- Som altid er det trænerens beslutning, om en spiller skal spille eller ej. Men jeg vil være det første til at bede træneren om at bruge ham. Jeg har ingen interesse i at betale en spiller for at sidde på tribunen, når han kunne hjælpe holdet. Det skal afklares snarest, da det skaber uro på holdet. Men træneren føler ikke, at Sneijder er klar, siger han og fortsætter:

- Det er normalt for os at stikke fingeren i jorden på den måde. Men han har en kontrakt og er i sin fulde ret til at sige nej. Vi kunne give et modtilbud, men det første virkede egentligt meget fair.

Begge parter er interesseret i at finde en hurtig løsning, men Sneijder har givet udtryk for, at han ikke skriver under på en ny kontrakt. Det kan derfor ligne et vinterskifte for 28-årige Wesley Sneijder, som dog ikke skal være bange for at gå arbejdsløs.

Flere af de største klubber er klar til at overtage hollænderen, heriblandt Paris SG, Manchester United og russiske Anzhi. Sneijder kom til Inter i 2009, og har blandt andet være med til at vinde det italienske mesterskab, Coppa Italia og ikke mindst Champions League i samme sæson.

Læs også: