Agentbranchen omsætter for milliarder. Men fra 1. april ændres spillereglerne til stor bekymring for den øvrige fodboldverden
Agenter spiller en stor og efterhånden uundværlig rolle i en pengefikseret fodboldverden. Og de tager sig godt betalt. I går kom det frem hvor godt i en rapport fra FIFA.
1,5 milliarder kroner er beløbet, der bare via internationale transfere landede i lommerne på de berømte og berygtede mellemmænd i løbet af 2014. Dertil kommer de utallige millioner, der endte hos agenterne i forbindelse med handler mellem to klubber fra samme land.
Agentbranchen er en indbringende en af slagsen. Men fra 1. april ændres spillereglerne. Det sker, når FIFAs regulativer ændres. Med ét behøver agenter således ikke at have en licens for at agere mellemmand i forbindelsen mellem klub og spiller – eller omvendt.
Faktisk kan alle i princippet få en del af den 1,5 milliarder kroner dyre kage fra om to måneder.
»Det er en ubetinget dårlig ting, at FIFAs agentregler fuldstændig ændres. For det er en devaluering af hele området. Indtil nu har vi haft en regulering på et vist niveau, men problemet har været håndhævelsen. Den har været ikke-eksisterende. Derfor har situationen været meget dårlig, og derfor er betalingen til agenter steget til et alt for højt niveau,« lyder det fra direktøren i Spillerforeningen, Mads Øland, til BT.
Ifølge Øland vil de nye regulativer blot føje mere rod til et allerede kaotisk felt. I FIFAs nuværende regler er det et krav, at en arbejdende agent har en agentlicens, før han må hjælpe med at flytte en spiller fra klub til klub. Men igen og igen er dette krav blevet fraviget.
Det fandtes på papiret – sjældent i realiteten.
Nu sløjfer FIFA dette krav og sender i stedet registreringen af det, der i fremtiden skal kaldes ’mellemmænd’, ud i de nationale forbund. Forklaringen fra FIFAs side lyder på ’større gennemsigtighed’, men virkeligheden er mere kompleks.
FIFAs nuværende regulativer på agentområdet har således sendt verdensforbundet i søgelyset hos EUs konkurrencemyndigheder, og det søgelys forsøger man at slukke ved at opfinde et nyt regelsæt.
»FIFA beskytter sig mod konkurrencemyndighederne og en retssag. Så nu har man sagt ’ok, vi laver reglerne om’,« siger Mads Øland, der udpeger det faktum, at det fremover vil være muligt for agenter og mellemmænd at repræsentere både klub og spiller i en handel, som det farligste element i det nye regselsæt.
Mens de spillere, Mads Øland og Spillerforeningen repræsenterer, er det ene ben, agenterne rent økonomisk står på, er klubberne det andet.
De to parter deles om regningerne til agenterne – både nu og efter de nye regulativer er trådt i kraft. Men hvor Spillerforeningen på forhånd afskriver de nye agentregler, er reaktionen mere afmålt på den anden side af bordet.
»Det er svært at se, hvad det får af betydning,« siger Claus Thomsen, direktør i klubbernes brancheforening, Divisionsforeningen.
Han er enig i, at de nuværende regler ikke fungerer, men hilser en øget gennemsigtighed velkommen. For om man vil det eller ej, er agenter og mellemmænd en del af virkeligheden.
»Hvis en klub ikke skulle betale en del af en transfer til en agent, blev flere penge i klubberne. Det ville være dejligt. Men på den anden side synes både spillere og klubber, at agenterne har en værdi. Ellers ville de ikke være der. Derfor handler det om, at få en kultur, der gør, at spillere og klubber får den værdi, de betaler for. Her kan gennemsigtigheden være et våben,« slutter Claus Thomsen.
