KØB PLUS!

Sløjt billetslag til Danmark-Slovakiet

Tidligere i dag var der kun solgt 7033 billetter til træningskampen mellem Danmark og Slovakiet i Odense.

Der var fodboldfeber i Danmark tidligere på sommeren, da EM-slutrunden bragede løs henover TV-skæerme i de små hjem og store parker og pladser rundt om i landet, men nu ser det ud til, at begejstringen for fodboldlandskampe er dæmpet påny.

Ganske vist er onsdagens landskamp mellem Danmark og Slovakiet i Odense 'kun' en træningskamp, men alligevel er der indtil videre solgt få billetter til opgøret. Ritzau skriver således ifølge tipsbladet.dk, at der mandag middag blot var afsat 7033 billetter til landskampen.

Kampen mellem Danmark og Slovakiet er ellers en vigtig en af slagsen, idet det er landsholdets sidste test, inden det går løs i VM-kvalifikationen, der åbner i begyndelsen af september med en kamp mod Tjekkiet.

Onsdagens landskamp er samtidigt den første, siden Danmarks indsats ved EM i Polen og Ukraine i sommer.

Opgøret mellem Danmark og Slovakiet spilles i Odense i anledningen af OB's 125-års jubilæum.

Tipsbladet

Læs også: