SkySports: Walcott forlænger med Arsenal

Meget tyder på, at Theo Walcott forlænger sin kontrakt med Arsenal til sommeren 2016.

Der har længe været spekuleret i Theo Walcotts fremtid i Arsenal, men nu ser det ud til, at der er en afklaring på vej.

Sky Sports skriver således, at Theo Walcott og Arsenal er blevet enige om en kontraktforlængelse frem til sommeren 2016.

23-årige Walcott har været i Arsenal siden 2006, hvor han kom til klubben fra Southampton, og nu tyder alt altså på, at han tager tre et halvt år mere hos Gunners.

Arsenal har endnu ikke bekræftet kontraktforlængelsen på sin hjemmeside, men torsdag udtalte manager Arsene Wenger, at en aftale var meget tæt på.

tipsbladet.dk

Læs også: