Først blev den engelske landstræner Sam Allardyce afsløret med skjult i at være klar til at rådgive om, hvordan man bryder transferreglerne. Nu fortsætter Daily Telegraphs afsløringer af svindel i toppen af engelsk fodbold, og denne gang rammer de hollænderen Jimmy Floyd Hasselbaink, som er manager i Championship-klubben Queens Park Rangers.

Rangers-manageren blev afsløret, mens han var i gang med at forhandle en aftale på plads med det han troede var et asiatisk sportsfirma, men som viste sig være at være journalister.

Han ville 55.000 pund for at være ambassadør for firmaet, som så skulle sælge spillere til QPR. En uheldig dobbeltrolle for en manager, som samtidig skulle repræsentere London-klubben.

Den 44-årige hollænder har tidligere været topscorer i Premier League. Han har afvist, at han skulle have gjort noget forkert.

Ifølge Telegraph er Barnsleys assistenttræner Tommy Wright sammen Leeds' italienske ejer Massimo Celino også blevet afsløret i at ville bryde reglerne af avisens journalister. Wright skulle have modtaget bestikkelse på 5000 pund, og han er blevet suspenderet af klubben.