Fra offer til syndebuk.

Det spanske konkurrenceforbund (som hører under ligaforeningen) kritiserer FC Barcelona-spillerne i grove vendinger.

Årsagen til kritikken skal findes i den måde, som flere af spillerne, herunder Lionel Messi, fejrede argentinerens 3-2-sejrsmål i overtiden mod Valencia på Estadio Mestalla tidligere på måneden.

Forbundet antyder i en udtalelse i følge den spanske avis Sport, at klyngen af Barca-spillere selv var skyld i, at der blev kastet ting på banen - blandt andet en vandflaske mod Luis Suarez og Neymar.

»Opførslen fra nogle af Barcelonas spillere miskrediterer (spillet, red.) og latterliggør (dem selv, red.),« skriver forbundet og tilføjer:

»Det bør ikke overses, at nogle af spillerne lavede bestemte fakter mod (Valencias) supporterne, og det var heller ikke just et eksempel på sportsmanship, at nogle af spillerne simulerede, at de var blevet ramt af flasken uden at være det.«

Neymar raser ud i retning af Valencia-fansene efter Lionel Messis scoring.
Neymar raser ud i retning af Valencia-fansene efter Lionel Messis scoring. Foto: JOSE JORDAN
Vis mere

I følge Sport er det aldrig set før, at forbundet gør et offer, som Barcelona umiddelbart kunne synes at være i denne sag, til syndebukken. Valencia er godt nok idømt en bøde på 1500 euro (11.000 kroner), men vurderet ud fra udtalelsen mener forbundet, at Barcelona heller ikke har håndteret sagen på denrette måde.

Barcelona er også på andre fronter i krig med ligaforeningen. Ved en prisuddeling i Valencia først på ugen udeblev Barcelona-spillerne i solidaritet med træner Luis Enrique, som ikke var nomineret til årets træner i Spanien, selvom han hjemførte mesterskabet i den seneste sæson.

Neymar raser ud i retning af Valencia-fansene efter Lionel Messis scoring.
Neymar raser ud i retning af Valencia-fansene efter Lionel Messis scoring. Foto: JOSE JORDAN
Vis mere

Prisen gik i stedet til Atletico Madrids træner Diego Simeone. Atletico blev nummer tre i sidste sæson.