Simon Kjær årets spiller

Simon Kjær blev lørdag kåret til årets spiller i dansk fodbold.

Simon Kjær blev lørdag kåret til årets spiller i dansk fodbold af sine kolleger i Spillerforeningen.

Simon Kjær har i 2009 slået igennem både på det danske landshold, som kvalificerede til VM i fodbold, og i den italienske Serie A-klub Palermo. Det har den dygtige forsvarsspiller gjort i en sådan grad, at han er på ønskelisten hos adskillige af Europas allerbedste klubber.

- Jeg er utroligt stolt af prisen. Især fordi den kommer fra mine kolleger, sagde Simon Kjær fra sit italienske eksil. Han havde ikke mulighed for at være til stede ved kåringen, da Palermo søndag spiller mod Atalanta.

Spillerforenigens kåring af Årets Spiller må endelig ikke forveksles med kåringen af Årets Spiller ved Danish Football Awards. Den blev vundet af Arsenal-spilleren Nicklas Bendtner.

 

Læs også: