Silkeborg lavede fælt drop og brændte straffe: FCM vandt stort - uden Pione Sisto
FCMs Vaclav Kadlec fejrer at have scoret i tomt mål efter fælt målmandsdrop. Silkeborg endte med at tabe lokalbraget 0-3.
Foto: Henning BaggerVis mere
Jess Thorup måtte undvære offensivspilleren, men hans mandskab vandt alligevel sikkert 3-0 over Silkeborg IF.
Herning. FC Midtjylland vadede i chancer, da Silkeborg søndag kom på besøg i Alka Superligaen.
Midtjyderne vandt i sikker stil og fuldt fortjent 3-0. Mikkel Duelund og Vaclav Kadlec scorede for ulvene.
Silkeborgs målmand Thomas Nørgaard går fuldstændig fejl af bolden, og så kan FC Midtjyllands Vaclav Kadlec nemt sende 2-0-scoringen i mål.
Vis mere
FC Midtjylland måtte se bort fra en af deres offensive profiler til søndagens kamp. Ifølge sportsdirektør Claus Steinlein ligger Pione Sisto i kontraktforhandlinger med en udenlandsk klub.
Modstanderne fra Silkeborg har i de to første runder af Superligaen ikke formået at komme på måltavlen, og dette blev der heller ikke ændret på søndag.
Det var ikke til at se, at FC Midtjylland manglede Pione Sisto til søndagens kamp. Jess Thorups tropper skabte chance på chance, men alligevel stod der kun 1-0 ved pausen, da både stolperne og Thomas Nørgaard i Silkeborg-målet reddede Silkeborg flere gange.
Mikkel Duelund viser sig som en værdig arvetager for Pione Sisto, da han efter 11 minutter af lokalopgøret mod Silkeborg trækker ind i banen og banker 1-0-scoringen i nettet.
Vis mere
Mikkel Duelund scorede det enlige mål i første halvleg, da han trak ind fra venstre og sparkede bolden i kassen fra kanten af feltet.
I anden halvleg fortsatte midtjyderne dominansen, og de fik hurtigt udbygget føringen ved to mål fra Vaclav Kadlec. Det første mål efter en mistiming fra Silkeborgs målmand, der kom helt skævt ud til en lang bold i dybden, så Kadlec kunne score i et tomt mål.
Små ti minutter før tid fik Silkeborg muligheden for at score sæsonens første mål, men Nicolaj Agger brændte et straffespark, der blev begået mod Robert Skov.
Dermed fik FC Midtjylland en god optakt til deres returopgør i Europa League-kvalifikationen mod Videoton på torsdag.
FC Midtjylland Mikkel Andersen redder Nicolaj Aggers tynde straffesparksforsøg, og Silkeborg har derfor fortsat første sæsonscoring til gode.
Vis mere