Sangerinden Shakira spreder uro i FC Barcelonas omklædningsrum. Det skriver den spanske sportsavis Don Balon.
Privat danner Shakira par med forsvarsspilleren Gerard Piqué, som ikke har haft sin bedste sæson hos de forsvarende spanske mestre. Det har affødt en del kritik, og det har fristreret både ham og Shakira.
Det har ifølge Don Balon samtidig givet Gerard Piqué et dårligt forhold til klubkammeraterne i omklædningsrummet, som ikke kan finde ud af, om den 29-årige Gerard Piqué først og fremmest er loyal over for dem og klubben - eller om han først og fremmest tænker på hustruen.
Shakira er lige knap 40 år gammel, og hun har ikke lyst til at være med til arrangementer sammen med de øvrige koner og kærester, der alle er noget yngre. Det skulle bl.a. irritere Lionel Messis og Luis Suarez' hustruer, Antonella Roccuzzo og Sofia Balbi - der selv er rigtigt gode veninder - at den colombianske sangerinde ikke gider at være sammen med dem.
Det anstrengte forhold mellem Shakira og de øvrige spillerkoner skulle også have tæret på tålmodigheden hos deres mandlige halvdele.
Don Balon spekulerer også i, at det hele kan ende med, at Gerard Piqué forlader klubben.
Han var lærling i FC Barcelona, men han tog så til Manchester United, som han fik 12 kampe for som ung, inden han tog retur til FC Barcelona i 2008.