Wissam Ben Yedder scorede to mål for Sevilla, som vandt hjemme over Alaves og presser Real Madrid i toppen.

Sevilla. Alaves var tæt på at hente et uafgjort resultat ude mod Sevilla, men et mål i sidste minut gav hjemmeholdet sejren.

Sevilla vandt 2-1 og avancerede dermed til andenpladsen i den bedste spanske fodboldrække.

Det var den tidligere Toulouse-angriber Wissam Ben Yedder, som scorede det afgørende mål i det 90. minut med hælen.

Franske Ben Yedder havde også bragt Sevilla foran 1-0 efter 74 minutter efter en smart hælaflevering fra brasilianeren Ganso.

Alaves svarede dog igen ved Victor Laguardia, som udlignede til 1-1 i det 84. minutter efter et hjørnespark.

Sevilla har med sejren 14 point efter syv kampe. Real Madrid topper tabellen med 14 point og en bedre målscore. Real Madrid har spillet en kamp færre.

/ritzau/