Sikke en Champions League-finale, som vi fik lørdag aften! BT tager her et kig på seks emner, som er værd at tale om efter Real Madrids 4-1-sejr over Juventus.

Real Madrid's Portuguese striker Cristiano Ronaldo celebrates after scoring their third goal during the UEFA Champions League final football match between Juventus and Real Madrid at The Principality Stadium in Cardiff, south Wales, on June 3, 2017. / AFP PHOTO / JAVIER SORIANO
Real Madrid's Portuguese striker Cristiano Ronaldo celebrates after scoring their third goal during the UEFA Champions League final football match between Juventus and Real Madrid at The Principality Stadium in Cardiff, south Wales, on June 3, 2017. / AFP PHOTO / JAVIER SORIANO Foto: JAVIER SORIANO
Vis mere

Cristiano Ronaldos pragtpræstation:

Kommende Balon d'Or-vinder - igen? Cristiano Ronaldo scorede to mål mod Juventus og viser endnu en gang, at de største spillere leverer, når det virkelig gælder. Egentlig var Ronaldo ikke en så stor trussel set over hele kampen, men han var der, når det virkelig gjaldt. Mange vil argumentere for, at han var kampens spiller.

Mario Mandzukic afslutter - uden chance for Navas i målet.
Mario Mandzukic afslutter - uden chance for Navas i målet. Foto: GEOFF CADDICK
Vis mere

Mandzukic’ kongekasse:

Ikke siden Zinedine Zidanes helflugter i Champions League-finalen i 2002 har der været et lige så smukt mål i en europæisk finale som det, Mario Mandzukic scorede mod Real Madrid lørdag aften. Juventus-spilleren fik på næsten lige så flot vis bolden af Gonzalo Higuain i straffesparksfeltet, tæmmede den med brystet og ryggen mod målet og flugtede den ind i sin næste bevægelse. Magisk!

Real Madrids Champions League-rekord:

Real Madrids sejr over Juventus spiller en rekord i hænderne på spanierne. Siden 1993, hvor turneringen har haft Champions League-navnet, var det endnu ikke lykkedes et hold at vinde to finaler i træk, men det har Zinedine Zidanes hold nu gjort. Sidste år slog Real Madrid bysbørnene fra Atletico Madrid efter 1-1 i ordinær spilletid og afgørelse i straffesparkskonkurrence.

Når et billede siger mere end 1000 ord.
Når et billede siger mere end 1000 ord. Foto: Eddie Keogh
Vis mere

Buffons mislykkede mission:

Tredje gang blev ikke lykkens gang for Gianluigi Buffon. Den italienske målmand har nu tabt tre ud af tre Champions League-finaler, og med tanke på hans fremskredne alder af 39 år, er det mest sandsynligt, at han aldrig kommer til at vinde turneringen. Buffon vil stadig blive husket som en af tidernes bedste målmænd, men desværre også for formentlig aldrig at have vundet den største turnering af dem alle.

Leonardo Bonucci og Isco duellerer på græsset.
Leonardo Bonucci og Isco duellerer på græsset. Foto: BEN STANSALL
Vis mere

Fantast-ISCO:

Isco storspillede, og det var en lille genistreg af Zinedine Zidane at starte med den spanske midtbanespiller. Spanske journalister talte ellers kort før kampstart om, at Gareth Bale ville få chancen på hjemmebanen i Wales, men Zidane stolede på Isco til at løse opgaven, og det gjorde han fabelagtigt med fikse afleveringer, flotte driblinger og stort overblik. Har nu vundet Champions League tre gange.

Felix Brych giver Juan Cuadrado det røde kort.
Felix Brych giver Juan Cuadrado det røde kort. Foto: ADRIAN DENNIS
Vis mere

Cuadrado - et af de værste finale-indhop i historien?

Juan Cuadrado fik 18 minutter på banen efter at blevet skiftet ind i 2. halvleg - så fik han sit gule kort nummer to og dermed direkte i bad. Det andet gule kort går muligvis ind i historiebogen over dummeste advarsler. Ja, Sergio Ramos overspillede måske en smule, men hvorfor i alverden skulle Cuadrado skubbe og træde blødt på ham? For overtændt - og farvel og tak.

.... og som en sidste bonusting kan nævnes underholdningen inden kampen, som er blevet haglet ned hele lørdag aften.