Arsenal sikrede sig onsdag aften en vigtig 1-0-sejr mod Leicester. Men det var Arsenal-juvelen Alexis Sanchez' yderst kontroversielle handling, alle talte om efter kampen.
I overtiden lavede han nemlig en 'Rivaldo fra VM 2002'-classic, da han kastede sig vridende ned på jorden med hænderne i ansigtet, efter at være blevet ramt på skulderen af et indkast fra Leicesters Christian Fuchs.
Alexis Sanchez blev forbigået, da spillerne (PFA) skulle kåre årets bedste Premier League-spillerne, men Arsenal-angriberen kan måske se frem til at modtage en oscar i stedet for bedste skuespil.
Alexis Sanchez forsøgte efter kampen i omklædningsrummet at retfærdiggøre sit skuespil ved at vise på Snapchat og Twitter, at han rent faktisk havde et sår på læben. Ingen ved dog, hvor det sår kommer fra.
»Jeg er glad for sejren, men endte med en brækket læbe,« skriver han på Twitter.
Alexis Sanchez behøver i hvert fald, alt den hjælp han kan bruge fra sin træner Arsene Wenger, der selvfølgelig forsvarede ham efter kampen.
»Alexis troede, han var langt nok væk fra Fuchs. Dommeren skulle have sagt noget,« sagde Arsene Wenger efter kampen ifølge The Telegraph.
Chileneren, der har scoret 19 mål og lavet ni assister i Premier League i år blev slagtet på Twitter af fans efter kampen.
»BREAKING NEWS: Alexis Sanchez's sæson og Arsenal-karriere er slut, efter han blev henrettet af Christian Fuchs,« skriver Rob Murphy. (Tweetet kan ikke vises, da det indeholder video fra kampen)
En anden bruger skriver, at Arsenal-spillerne bør bære en trøje, hvor der står 'Alexis' læbe' på ryggen, når de skal varme op inden næste kamp. Med reference til Manchester United, der varmede op i trøjer med Ibrahimovic og Rojo på ryggen, der begge er blevet slemt skadet.
Alexis Sanchez' grimme skuespil giver minder om VM i 2002, hvor Brasiliens legende Rivaldo smed sig til jorden med hænderne i ansigtet, efter han blev ramt af Tyrkiets Hakan Unsal efter et hjørnespark på benet.
Chileneren endte med at få et gult kort for at stå for tæt på indkastet.
(Herunder kan du se Christian Eriksens matchvinder-mål mod Crystal Palace)