På grund af den aktuelle terrortrussel i Europa fik de belgiske mestre, Gent, ikke lov at medbringe fans til tirsdagens svære udebanekamp mod franske Lyon i Champions League-gruppespillet.

Men det forhindrede ikke det belgiske hold, der blandt andet tæller danske Lasse Nielsen, i at fejre 2-1-triumfen med det helt tomme udebaneafsnit på Stade Gerland. Se den pudsige situation herunder:

Onsdag er det i øvrigt blevet besluttet, at Club Brugge - grundet sikkerhedsrisikoen - må afvikle torsdagens Europa League-hjemmekamp mod Napoli helt uden tilskuere.

Det var en terror-rede i den belgiske Bruxelles-forstad, der menes at stå bag terrorangrebet i Paris den 13. november. 132 mennesker blev dræbt.