De nykronede franske mestre fra Paris Saint-Germain er det hold i verden, der giver de største lønninger til sine spillere.

Det er nogle dyre fodboldben, der render rundt på Paris Saint-Germains førstehold. I en ny undersøgelse foretaget af Global Sports Salaries Survey topper Paris Saint-Germain listen over det sportshold i verden, der genemsnitligt betaler sine spillere bedst.

Mere præcist betaler de gennemsnitligt 55,24 millioner kroner årligt til hver spiller i klubben. Dermed topper de listen foran Real Madrid, der gennemsnitligt giver 52 millioner kroner til sine spillere.

Sidste år toppede Manchester City listen, men i år er de faldet ned på tredjepladsen med årlige lønudgifter på 52,27 millioner kroner.

Her kan du se en top 10 over de klubber, der giver de største lønninger til sine spillere. Det er værd at bemærke, at otte ud af de to hold er fodboldklubber, mens de sidste to pladser tilhører baseballhold.

Priserne i parentes er den gennemsnitlige løn om året.

  1. Paris Saint-Germain (55,24 mio kr.)
  2. Real Madrid (52,53 mio. kr.)
  3. Manchester City (52,27 mio. kr.)
  4. FC Barcelona (49,09 mio. kr.)
  5. Los Angeles Dodgers (48,68 mio. kr.)
  6. Manchester United (48,68 mio. kr.)
  7. Bayern München (46,49 mio. kr.)
  8. Chelsea (45,34 mio. kr.)
  9. New York Yankees (44,4 mio. kr.)
  10. Arsenal (42,21 mio. kr.)