Foto: PETER POWELL

Michael Carrick, Phil Jones og Marcos Rojo var ikke at finde på græsset på Anfield, da Manchester United søndag slog rivalerne fra Liverpool med 1-0.

Men i stedet for at sætte sig op i en lun VIP-lounge og nyde kampen, havde de tre valgt at tage turen ud blandt fansene for at mærke spændingen i det tætte opgør. Og det viste sig at være en god idé, for i hvert fald Phil Jones kunne ikke styre sin glæde, da Wayne Rooney bragte Manchester United foran.

Phil Jones midt i billedet sammen med Manchester United-fans
Phil Jones midt i billedet sammen med Manchester United-fans Foto: PETER POWELL

Den ankelskadede forsvarer brød ud i ren jubel, da målet, der viste sig at blive kampens eneste, strøg i nettet bag Simon Mignolet. Dermed kunne Jones, Carrick og Rojo altså nyde at se holdkammeraterne spille Manchester United tættere på de direkte Champions League-pladser.

Sejren betyder, at Louis van Gaals tropper nu er seks point efter Manchester City og Arsenal. Sidstnævnte har dog en kamp til gode, der spilles, netop som denne artikel strikkes sammen.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook