Herunder kan du se karaktererne til de danske spillere, der ikke havde den bedste dag i 0-0-kampen mod Rumænien.

Kasper Schmeichel

Fik egentlig ikke så meget at arbejde med inden for målrammen, hvilket snarere skyldtes rumænsk ufarlighed end dansk påpasselighed. Kom godt ud i feltet og gjorde, hvad han skulle.

7

Simon Kjær

Arbejder stadig med rollen som anfører, fortalte han os forleden, og i aftes måtte han også arbejde med en bule over venstre øje. Virkede ikke komfortabel i tremandsforsvaret. Dårligt afspil.

02

Andreas Christensen

Kom på mellemhånd i mindst et par situationer i første halvleg, hvor det kunne være gået helt galt. Formåede ikke at styre en trebackkæde, der lader til at være i tvivl om rollefordelingen.

02

Jannik Vestergaard

Heller ikke Jannik Vestergaard imponerede og virkede i tvivl om aftalerne. Kom en del i boldbesiddelse, da rumænerne tvang opspillet over mod ham. Slap som regel pænt fra det.

4

Peter Ankersen

En blandet omgang på højrekanten. Initiativrig og aggressiv med enkelte indlæg mod Andreas Cornelius uden at de dog sad lige i skabet. Forsøgte at udfordre, men uden den den store succes.

02

William Kvist

Skulle agere skærm foran tremandsforsvaret og arbejdede som altid hårdt. Kom i vejen for en del og skilte sig ok af med bolden, men kunne ikke.

4

Thomas Delaney

Danmarks bedste på den centrale midtbane, hvor han uden at være i stand til alene at dominere dog bidrog med nogle af de afleveringer, der kunne overraske rumænerne.

4

Lasse Schöne

Endelig en startplads til Schöne, der dog fik en skidt start med boldtab og fejlafleveringer. Rettede lidt op på det, men overbeviste ikke nogen om, at han selvfølgelig bør være sikker mand i næste startopstilling.

4

Riza Durmisi

En af de få danskere med høj fart i fødderne. Forsøgte at sætte tempo og komme til baglinjen, men manglede den sidste gode aflevering.

4

Andreas Cornelius

Eneste egentlige angriber på banen. Gjorde sig først og fremmest bemærket som en stærk spilstation med ryggen mod målet. Det var ikke kun hans skyld, men han blev simpelhen for ufarlig.

4

Christian Eriksen

Få virkelig gode aktioner og for ringe ved de dødbolde, vi ved han kan håndtere bedre. Kom frem til et par gode chancer og burde have scoret i hvert fald en gang, da han kom i fri position før pausen.

4

Åge Hareide

Gik tilbage til tremandsforsvar med wingbacks, men igen var det uden succes. Defensiven var usikker og ikke afstemt, offensiven usandsynligt tandløs med Cornelius alene på toppen.

02