Martin Skrtel var på alle måder spilleren i centrum, da Liverpool og Arsenal spillede 2-2 søndag aften. Den slovakiske centerforsvarer kom galt afsted, da Arsenals franske angriber Olivier Giroud i begyndelsen af 2. halvleg uforsætligt fik plantet sine støvleknopper i hovedbunden på Liverpool-spilleren.

Blodet flød fra en stor flænge, og Skrtel måtte behandlles i flere minutter. Men den hårde slovak blev forbundet og fik flængen hæftet sammen, og så var det ellers tilbage på banen igen, og det skal Liverpool være glade for.

Det var nemlig en umarkeret Skrtel, der dukkede op seks minutter inde i overtiden. steg til vejrs og med sit hårdt prøvede hoved dirigerede han bolden i mål til slutresultatet 2-2.

Skrtel lagde efterfølgende et billede ud på Instagram, og det er efterfølgende blevet delt på Twitter.

Slovakken har også lavet et billede, der meget godt samler hele hans kamp i et kombineret billede.