Lionel Messis partner, den argentinske model Antonella Roccuzo, på den røde løber til uddeligen af FIFAs Ballon d'Or
Lionel Messis partner, den argentinske model Antonella Roccuzo, på den røde løber til uddeligen af FIFAs Ballon d'Or Foto: MICHAEL BUHOLZER

Cristiano Ronaldo skruede op for charmen, da han hilste på Lionel Messis smukke partner.

På banen er Cristiano Ronaldo og Lionel Messi hinandens værste konkurrenter. De seneste otte år har de delt FIFAs Ballon d'Or, kåringen som verdens bedste fodboldspiller mellem sig, med tre til Ronaldo og fem til Messi. Den argentinske troldmand vandt mandag aften for femte gang foran netop Ronaldo, som i øvrigt ikke havde skænket Lionel Messi så meget som en enkelt stemme. Det samme var i øvrigt tilfældet den modsatte vej. Ingen af de to topkandidater var tilsyneladende interesseret i at give modparten en pointmæssig fordel.

Som altid var de to rivaler på akavet vis placeret side om side foran scenen, hvor der undervejs udspillede sig, hvad der vel egentlig var almindelig pli, men som med lige netop de to rivalers historik in mente er blevet anledning til stor morskab på de sociale medier.

Mens Cristiano Ronaldo ankom alene, dukkede Lionel Messi op med sin argentinske kæreste, modelskønheden Antonella Roccuzzo, som var placeret mellem sin mand og Barcelona-kollegaen Neymar.

Da Cristiano Ronaldo med intense øjne og et veludført tandpastasmil hilste på Antonella Roccuzzo, måtte han dermed læne sig en smule indover Lionel Messi, som kvitterede med et noget skælmsk smil, mens Neymar fremviste en grimasse, der mest af alt signalerede: Hold fingrene væk!

Billedet har modtaget et hav af skæve kommentarer på Twitter, hvor flere hævder, at Ronaldo flirtede med Messis skønhed.

Meeeen. Mon ikke Ronaldo trods alt har et større ønske om at slå sin største rival på banen.

SMS

Hitter på Facebook