Hvem siger, at man skal nøjes med én destination på bryllupsrejsen?

Det gør netop nygifte Nicolai Jørgensen og Theresa Kofoed i hvert fald ikke. Og førstnævnte forstår virkelig at nyde sin yderst velfortjente sommerpause med sin brud under armen og en tospcorertitel samt et hollandsk mesterskab i bagagen.

Efter det overdådige bryllup, der midt i juni blev fejret på det københavnske luksushotel d'Angleterre, smuttede de to på deres 'honeymoon tour' til Seychellerne, inden turen gik videre til Dubai og siden Ibiza, hvor de er nu.

Og at dømme ud fra både billeder og videoer, der primært dukker op på Theresa Kofoeds Instagram-profil, er der ikke blevet sparet på noget.

'Den bedste bryllupsrejse, jeg nogensinde kunne bede om,' skriver 26-årige Nicolai Jørgensen på Instagram og Facebook.

Lige nu er Nicolai Jørgensen og Theresa Kofoed på Ibiza, hvor det dog indtil videre kun er sidstnævnte, der vanen tro optræder meget letpåklædt på billederne.