Kasper Schmeichel og Jakob Busk er blevet nomineret til den fornemme pris 'Save of the Season'. Prisen gælder på tværs af alle turneringer under UEFA, og det er derfor et stærkt felt de to danskere har været oppe mod.

Kasper Schmeichel er blevet nomineret for sin refleksredning under Danmark-Serbien i juni. Stillingen var 1-0 til Danmark, da serberne fik en dødbold. Den blev lagt ind i panden på Aleksandar Mitrović, og det var kun en fænomenal redning af Schmeichel, der forhindrede en udligning.

Jakob Busk er nomineret for en redning under U21-EM, hvor han undervejs i i nederlaget til Tyskland akkurat fik hænderne på en tysk afslutning fra nært hold.

Se redningen her:

Udover 'Save of the Season' bliver 'Goal of the Season' også uddelt. Her er ingen danskere dog nomineret. Priserne bliver uddelt 27. august.

Du kan se de nominerede og stemme ved at klikke her