Rygterne sender Rooney væk fra United, men det mener Peter Schmeichel ikke er sandsynligt.

Transfervinduet er ved at nå sin ende, og de sidste vilde rygter har sin gang i medierne og især i den engelske presse.

I weekenden blev Manchester Uniteds Wayne Rooney meldt på vej væk fra klubben. Det skete efter en dårlig sæsonstart, samt at Ferguson skulle have udtalt, at han ikke ville være bleg for at lade "en af de store" gå, hvis det rigtig tilbud kom.

Ferguson har tidligere ladet megastjerner forlader United - med David Beckham, Roy Keane, Jaap Stam, Van Nistelrooy og Ronaldo som bedste eksempler.

Rygterne om et farvel til Rooney bliver dog manet i jorden af Manchester United-ambassadøren Peter Schmeichel.

- Vi må ikke glemme, at Rooney var med til EM og ikke har været med på opstartsturen. Mange af de spillere, som var med ved EM, har ikke været med på deres respektive holds opstartstur, siger Schmeichel til Sky Sports.

- Så du vil se spillere, som ikke rammer deres topform i begyndelsen af sæsonen. Jeg læser intet ud af, han startede på bænken (mod Fulham red, siger danskeren og tilføjer:

- Han (Ferguson red.) har startet med Rooney på bænken før, og jeg ser intet i det, andet end Wayne har brug for en smule mere tid end andre til at komme i gang med sæsonen, fortsætter Schmeichel.