Landsholdets unge målmand lover samtidig med udtagelsen at lukke ned for forbruget af Twitter de næste ugers tid.

Kasper Schmeichel udnytter en af de sidste Twitter-muligheder for at vise sin glæde over EM-udtagelsen.

Leicester-målmanden er dog ked af, at pladsen er kommet på bekostning af en kollegas skade.

- Jeg er meget glad for at blive udtaget, men er samtidig nedtrykt på vegne af min gode ven Thomas Sørensen. Tak for alle jeres hilsener, men jeg kommer ikke til at tweete under europamesterskaberne, skriver Kasper Schmeichel.

Kasper Schmeichel har siden sæsonafslutningen på The Championship i slutningen af april trænet med i FC København netop for at holde sig klar i tilfælde af en opringning fra Morten Olsen.  

Landstræneren har ønsket at udtage en frisk Kasper Schmeicel i stedet for førstemålmanden Thomas Sørensen. 

Han måtte lade sig udskifte under lørdagens træningskamp mod Brasilien med en rygskade, som ikke når at blive helt fit, før slutrunden sparkes i gang lørdag 9. juni for Danmarks vedkommende.
     
Modstanderen i den første gruppekamp er Holland.