Peter Schmeichel er overbevist om, at Michael Laudrup og Swansea ikke kommer i problemer med nedrykningsstregen.

Michael Laudrup har fået 11 point i sine første otte kampe som manager for Swansea, og det er en god statistik, mener hans landsmand Peter Schmeichel, der har besøgt Swansea og så dem træne i går.

Manchester United-legenden tror ikke på, at Laudrups mandskab kommer i problemer med nedrykningsstregen, men mener, at det vil være en succés alene at undgå at rykke ud.

- Jeg på en Swansea og tænker, at det ikke er dårligt at have den indstilling, at overlevelse er fantastisk. Jo flere gange, du kan overleve, jo bedre en Premier League-klub bliver du. Og så kan du begynde at tænke på at kigge opad. Jeg sagde til Michael, at hvis han kan holde Swansea i Premier League et år mere, så vil han være en succes. Men ud fra det, jeg allerede har set, er jeg overbevist om, at Swansea er en af de klubber, der ikke behøver at tænke på nedrykning, siger Schmeichel til South Wales Evening Post.

Danskeren fremhæver især holdets mentalitet i de seneste to kampe, hvor det er blevet til fire point oven på en periode med tre nederlag i træk.

- Hvis du kan tabe tre kampe på stribe og kæmpe dig tilbage til en sejr og en uafgjort, som Swansea har gjort, viser det styrke. Starten på sæsonen var fantastisk, men det var også det værste, der kunne ske, fordi det øgede forventningerne. Der kommer dårlige resultater, det er uundgåeligt i denne liga, og presset begynder at stige. Men på grund af managers, truppens og klubbens styrke, kom Swansea flot tilbage. Jeg siger ikke, at de kan læne sig tilbage og slappe af og så alligevel ikke rykke ned, men de har helt sikkert manageren og truppen til at blive, påpeger Schmeichel.

Swansea næste kamp er på udebane mod mestrene fra Manchester City.

tipsbladet.dk