Peter Schmeichel er rygende uenig i valget af 11 spillere fra La Primera på årets All Star-hold

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>11 spillere fra den spanske liga, fem fra FC Barcelona og fem fra Real Madrid. FIFAs All Star-hold, der blev præsenteret i sidste uge, har modtaget stor kritik for at være for centraliseret omkring Primera Division og først og fremmest de to største klubber i Spanien.

Det har undret mange - især i England - at holdet ikke indeholder én eneste spiller fra Premier League, hvor eksempelvis Robin Van Persie fra Manchester United, Vincent Kompany fra Manchester City og Ashley Cole fra Chelsea var oplagte kandidater.

Nu melder også danske Peter Schmeichel sig i koret af kritikere. På BBC undrer den gamle målmand sig såre over det udelukkende spansktalende mandskab. 
 
- Jeg ved ikke, hvordan de har sat det her hold sammen. Det er et godt hold, men jeg fatter ikke, hvordan de kan sammensætte et hold uden spillere fra Premier League, der for mig er den liga med flest gode spillere, siger Schmeichel i programmet Match Of The Day. 

Især stiller Peter Schmeichel spørgsmålstegn ved målmandsposten, som Real Madrids Iker Casillas sidder på.. 

- Jeg ved godt, han vandt EM, men for mig var Iker Casillas ikke den bedste målmand under dén slutrunde. Det var Manuel Neuer. Hvorfor er han ikke på holdet? Jeg ved ikke, hvem der laver de her hold, raser den tidligere Manchester United-helt.Som svar på Schmeichels spørgsmål kan det siges, at det er 50.000 professionelle fodboldspillere fra hele kloden, der har sat årets verdenshold. De har valgt følgende 11 spillere:

Iker Casillas (Real Madrid); Dani Alves (FC Barcelona), Gerard Pique (FC Barcelona), Sergio Ramos (Real Madrid), Marcelo (Real Madrid); Andrés Iniesta (FC Barcelona), Xabi Alonso (Real Madrid), Xavi Hernandez (FC Barcelona); Cristiano Ronaldo (Real Madrid), Radamel Falcao (Atletico Madrid), Lionel Messi (FC Barcelona).