Peter Schmeichel fik plads til både Stephan Andersen og Daniel Agger, da han torsdag udtog EMs bedste hold efter det indledende gruppespil.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Peter Schmeichel virker ikke til at være voldsomt utilfreds med, at landstræner Morten Olsen ikke gav spilletid til Kasper Schmeichel under EM.

I hvert fald har Peter Schmeichel fundet de store roser frem om landsholdsmålmand Stephan Andersen under Danmarks tre indledende gruppekampe, og nu har Thomas Sørensens afløser også fundet vej til det hold af EM-spillere, som Peter Schmeichel har kåret til det bedste.

På Twitter løftede Peter Schmeichel i dag sløret for, hvilke 11 EM-spillere, der ifølge ham, udgør den bedste opstilling vurderet på præstationerne i gruppespillet.

Blandt profiler som Spaniens Andres Iniesta og Tysklands Mario Gomez og Portugals Cristiano Ronaldo. har landsholdslegenden også fået plads til Danmarks Daniel Agger i det centrale forsvar.

Peter Schmeichels 11 udvalgte:

Andersen (Danmark), Debuchy (Frankrig), Hummels (Tyskland), Agger (Danmark), Lahm (Tyskland), Gerrard (England), Silva (Spanien), Schweinsteiger (Tyskland), Iniesta (Spanien), Ronaldo (Portugal), Gómez (Tyskland).

Er du enig med Schmeichel? Deltag i debatten under artiklen.