Velkommen til England. Jürgen Klopp havde ikke været Liverpool-manager længe, inden Peter Schmeichel gik i flæsket på ham.

Det skete kort efter, at tyskeren på sit tiltrædelses-pressemøde fredag kom med det ellers så opløftende forudsigelse for Liverpool-fans:

»Hvis jeg sidder her i fire år, så er jeg ret sikker på, at vi vil have vundet et mesterskab,« sagde Jürgen Klopp på Anfield torsdag formiddag.

Det fik Peter Schmeichel  til at kaste sig over Twitter med ordene:

»Første fejl? Andre har lovet det samme. Så let er det ikke, hr. Klopp,« lød de advarende ord fra den tidligere danske landsholdsmålmand, der altså godt ved, hvordan man henter titler.

Han vandt Premier League fem gange med Manchester United.

Og Jürgen Klopp har da også noget at leve op til. Liverpool har netop fejret et trist jubilæum, da det i sommer var 25 år siden, at holdet senest kunne kalde sig engelsk mester. Det var i 1990.

Siden har Graeme Souness, Roy Evans, Gerard Houllier, Rafael Benitez, Roy Hodgson, Kenny Dalgliesh og Brendan Rodgers forgæves forsøgt at hente klubbens mesterskab nummer 19.

Nu er det Jürgen Klopps tur. Han har fire år.

Jürgen Klopp blev præsenteret på Anfield fredag.
Jürgen Klopp blev præsenteret på Anfield fredag. Foto: PAUL ELLIS
Vis mere