Peter Schmeichel var første mand af mange til at lovprise Manchester United-målmanden David de Gea efter endt kamp mod Real Madrid onsdag aften.

Manchester Uniteds unge målmand David de Gea har været meget udskilt gennem sine halvanden år i det nordlige England.

Men siden december har Sir Alex Ferguson foretrukket den unge spanier til målmandsposten frem for blandt andre Anders Lindegaard, og tilliden syntes nu at være givet godt ud.

I den hjemlige liga vinder holdet således på stribe uden at indkassere betydelig mange mål, og onsdag aften kom så vel nok kulminationen  på det hele. David de Gea stod nemlig sin vel nok bedste kamp for englænderne, da man spillede 1-1 ude mod Real Madrid i Champions League.

Det er langt ikke gået ubemærket hen, og især den engelske presse står torsdag i kø får at lovprise målmanden. Men forrest i rækken står en markant skikkelse. Danske Peter Schmeichel førte nemlig an, da han straks efter kampen gav sin vurdering af målmanden til Sky Sports.

- Der var mange store præstationer i aften. Jeg synes, at det var berettiget at spille Jonny Evans. Rio (Ferdinand, red) spillede rigtig godt. Jeg syntes, at Michael Carrick på midtbanen var helt fantastisk. Men den bedste af dem alle var målmanden: David de Gea. Han var kampens i særklasse bedste spiller, og hvis nogen i morgen kan finde på noget at kritisere ham for, så ja, sagde Peter Schmeichel, der var ekspert i Sky Sports-studiet under onsdagens kamp.

Den unge målmand måtte trods flere klasseredninger dog hente bolden ud af eget net en enkelt gang.

- Han var virkelig, virkelig god. Han var solid og kunne ikke gøre noget ved målet. Det var bare et øjebliks genialitet fra Ronaldo, sagde Peter Schmeichel.