Peter Schmeichel stopper som vært på Champions League på 3 Plus. Han vil prøve noget andet.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Til næste sæson af Champions League vil de danske seere få Jes Dorph Petersen som ny vært på 3 Plus. Peter Schmeichel har valgt ikke at fortsætte som vært. Den tidligere topmålmand har ikke fortrudt, at han har lavet Champions League.

- Jeg har været utrolig glad for at have fået muligheden for at lave Champions League, og i perioden har jeg arbejdet med nogle af de bedste kræfter i TV branchen, og dem har jeg lært rigtig meget af. Men efter 8 år med Champions League har jeg lyst til at prøve noget andet, siger Peter Schmeichel i en pressemeddelse.

Han vil ikke udelukke, at han fortsætter med at lave tv, når han stopper med at lave Champions League.- Jeg har blandt andet lavet programmer som Dirty Jobs for Discovery Channel, 1 mod 100, Fangerne på Fortet og Brystgalla for TV3, og jeg har opdaget en side af TV mediet, som jeg har stor lyst til at udforske.

- Jeg har på det seneste fået rigtig mange henvendelser både internationalt og fra Danmark, og jeg vil bruge den nærmeste fremtid på at finde ud af, hvad jeg nøjagtig skal lave, når min kontrakt udløber til juli, siger Peter Schmeichel.

Indtil videre tager Peter Schmeichel den sidste gruppekamp i efteråret med, og alle slutspilskampene i foråret, inden han stopper efter Champions League-sæsonen, og i aften vil han være til stede i Kiev ved lodtrækningen til EM i Polen og Ukraine.

Eller som han selv skriver på sin twitter-profil:

- Hey guys, jeg er på resten af sæsonen, så I slipper ikke for mit Man U-snak..!!