For blot et halvt år siden røg William Kvist til Fulham på en lejeaftale, der løb sæsonen ud og endte med nedrykning.

Nu står den danske landsholdsspiller der igen. Frosset ud i Stuttgart, der er klar til at acceptere et bud i den lave ende for at komme af med danskeren og hyren på omkring 15 mio. kr. årligt.

Men tyske pressekilder med indsigt i Stuttgart melder om, at Bundesliga-klubben ikke er interesseret i at sende Kvist væk på en ny lejeaftale, da han har kontraktudløb næste sommer. Det er derfor stort set sidste chance for Stuttgart at tjene lidt på danskeren, som man hentede i FCK for tre sæsoner siden. Så det skal allerhelst være et salg, der er tale om i dette vindue, ellers peger alt på, at man lader Kvist blive på tribunen og få spilletid hist og her.

1242414421241

Stuttgart har gjort det klart, at de vil af med Kvist samt tyrkiske Sercan Sararer og østrigske Raphael Holzhauser. William Kvist var heller ikke med i truppen i Bundesliga-premieren mod Borussia Mönchengladbach, selv om han er fit og endda udtaget til de to kommende landskampe i næste uge mod Tyrkiet i Odense og EM-kval-kampen mod Armenien næste søndag.

- Hvis tingene passer sammen, kan Kvist være en af dem, der forlader os. Vi vil ikke stå i vejen for en spiller på den måde, men vi må se, hvad der sker, siger Stuttgarts nye træner, Armin Veh, til Bild.

William Kvist er selv i venteposition, mens hans agent, Ivan Marko Benes, arbejder på flere forskellige løsninger for at få Kvist væk fra Stuttgart. Ifølge BTs oplysninger er der dog intet, der tyder på, at FCK er en mulighed, selv om de godt kunne være på markedet efter en midtbanespiller med Kvist’ kvaliteter. Men William Kvist er ikke selv indstillet på at vende retur til FCK og dermed få skåret markant i den nuværende lønpakke.

Nicklas Bendtner

Det er dog afgørende for midtbanespillerens landsholdschancer i det kommende efterår, at han finder en ny klub og spiller regelmæssigt igen. Det advarer landstræner Morten Olsen om, selv om Kvist er med i denne omgang.

- Vi kender William og ved, hvilken form han er i, uanset om han har spillet kampe eller ej. Han er meget dedikeret, men han skal spille i en klub, for at han også senere skal være aktuel for landsholdet, forklarer Morten Olsen.