Den franske fodboldspiller, Louis Saha, er med øjeblikkelig virkning blevet løst af sin Sunderland-kontrakt.

Louis Saha er tabt for Sunderland.

- Vi ønsker Louis held og lykke i fremtiden, og takker ham for det, han har bidraget med i Sunderland, siger klubbens direktør, Margaret Byrne, til den engelske Premier League-klubs hjemmeside.

Louise Saha, der har spillet 19 landskampe for Frankrig, nåede kun at spille 14 førsteholdskampe i Sunderland.

Tidligere har han repræsenteret blandt andre Metz, Newcastle, Fulham, Manchester United og Everton.

Det er ikke meddelt om 34-årige Louis Saha fortsætter karrieren.