Første gang Chelsea og Manchester City mødtes i Premier League-sammenhæng på Stamford Bridge var en forårsdag i 1993.

Gæsterne var repræsenteret med Mike Sheron, Niall Quinn og Tony Coton. Værterne med en ung Graeme Le Saux og produktet fra eget talentakademi Eddie Newton, der aldrig blev gode venner med bolden. Det mest eksotiske indslag på mandskabernes holdkort var Frank Sinclair - den Jamaica-nationaliserede London-fødte forsvarsspiller i Chelseas back-kæde.

Bortset fra Sinclair var det et rent britisk spillermøde i Manchester Citys 4-2 sejr i en sæson, hvor blot ét point endte med at adskille de to, der begge sluttede sådan lidt ligegyldigt midt i tabellen.

Lørdag aftens topmøde 21 år senere er et præmieeksempel på fodboldens eksplosive udvikling. Blot tre briter i holdenes startopstilling - alle englændere. Ingen skotter eller irer. Nutidens Steve Clarke eller Graham Stuart spiller i League One eller sidder på bænken i Hull.

Russiske og arabiske petrodollar-investeringer i de to klubber har svulmet lønbudgetterne til at være blandt klodens fremmeste. Bosman-dommen har været nådesløs ved den engelske talentudvikling og de engelske klubbers behov for integreringen af britisk talent som helhed. Ved VM 1990 var den irske trup repræsenteret udelukkende med spillere fra de fire bedste engelske hold og Celtic, der var en europæisk magtfaktor på det tidspunkt. Arbejdsmarkedets fri bevægelse lagde Storbritanniens spillerudvikling i ruiner i takt med det stadigt større indtag af spillere fra hele verden.

Således også i lørdagens 1-1 kamp. En franskmand, Remy, scorede for Chelsea, en spanier, Silva, udlignede på oplæg af en argentiner foran et forvænt publikum på et gennemmoderniseret Stamford Bridge. Nu med gourmetmad i logerne med de tonede ruder, langt fra fortidens utildækkede gæsteafsnit uden nåde for den silende regn - og burgere med ukurant kød af tvivlsom oprindelse, mens Chelsea Head Hunters lurede i sidegaderne.

Chelseas dyre drenge havde fokus på ikke at tabe, mens Manchester City ikke formåede at dirke det stærke kongeblå forsvar op.

Rivalerne fortsætter dermed parløbet helt fremme i tabellen - Chelsea med et lille forspring med en håndfuld point og det ligner, vi skal finde en engelsk mester blandt de to. Og den position er trods alt den største udvikling på de 23 år.