DBU annoncerede torsdag en ny U21-landstræner i form af Niels Frederiksen – men i forhold til snakken om Mortens Olsens afløser som landstræner er ordknapheden noget større.

Ja, der er stort set ingen kommentarer til spørgsmål om, hvordan ansættelsesprocessen går. Og heller ikke til BTs oplysninger om, at Michael Laudrup skulle have været til samtale med unionen.

»Ingen kommentarer.«

”Ingen kommentarer.«

DBU og Laudrup i dialog om landstrænerjob

Sådan lyder det fra både trænerudviklingschef Peter Rudbæk og talentudviklingschef Flemming Berg, som begge er med i det lille ansættelsesudvalg, der skal finde det danske landsholds nye træner. Fra kommunikationschef Jakob Høyer er meldingen den samme.

Ifølge Flemming Berg kan man ikke læse noget ud af ansættelsen af Niels Frederiksen som U21-landstræner.

»Selvfølgelig hænger det sammen, men vi er ikke gået ind og har sagt, at hvis vi ansætter ham her som U21-træner, så bliver det ham her på A-landsholdet. Eller omvendt. Det er to helt separate hold,« siger Flemming Berg.

Han vil også inddrage U21-landsholdet nye træner, Niels Frederiksen, i drøftelserne.

Får DBU den flotte fyr

»Det vil da være åbenlyst at gøre i de drøftelser, som, jeg har med Niels,« siger Flemming Berg.

Niels Frederiksen vil ’i hvert fald overhovedet ikke kommentere på navne i forbindelse med den kommende A-landstræner.’

»Men jeg glæder mig til at arbejde sammen med den nye landstræner, lige som jeg glæder mig til at arbejde sammen med Morten Olsen og Peter Bonde i det næste års tid,« siger Niels Frederiksen.

Morten Olsens kontrakt med DBU udløber efter EM-slutrunden i Frankrig næste år.